Mysteriet om bedstefars kranie

Der var en gang en dreng der hed Ronan, Ronan tog hvert år ud til en mand som han kaldte bedstefar, han havde også venner hos bedstefar, de var på alder med ham, da de blev voksende mødes de stadig hver sommer, da bedstefar var død mødtes de stadig for at lægge blomster på hans grav hver år, men et år var der noget mærkeligt.

Første dag

”Hej” sagde Ronan, til alle sine venner. ”Godt at se dig Ronan” sagde Bjarke. ”Ja, også dig” sagde Ronan. Alle gik ind gennem huset og ud i haven vor bedstefars grav var. Men der lå en bunke jord ved siden af bedstefars grav. ”Hvad er der sket” skreg Kamilla. ”Der er nogen der har gravet hans grav op” råbte David. ”Hvorfor mon det” svarede Kenneth. ”Hans kranie er væk” skreg Mette. ”Ad” råbte Merete. ”Kom og se her” sagde Frida. ”Hvad er der?” spurgte Ronan. ”Et fodspor, men det er ikke et menneske” sagde Frida. Alle gik hen til Frida. ”Du har rat, det er ikke et menneske fodspor” sagde Mads. ”Her er et flere fodspor” råbte Jakob. ”Lad os følge efter dem, for der er et eller andet der har gået her” sagde Herman. ”Fint” sagde Jonas. Og så gik de alle efter fodsporene, men de kom ikke langt før man ikke kunde se den mere. ”Øv” sagde Jonatan. ”Skal vi ikke kaste et blik på i graven igen?” spurte Ronan. ”Det kan vi godt” sagde Merete. De gik alle hen til graven igen. ”Se der ligger noget i graven” råbte Mads. ”Jeg hopper der ned” råbte Frida. Frida hoppede ned i graven. ”Hvad er det” spurgte Jakob. ”Det er en halskæde, hvor der er et kranie på, med et svær gennem det” sagde Frida. Frida kravedele op igen og viste halskæde. ”Skal jeg se om jeg kan finde noget om halskæden og fodsporene på biblioteket?” spurgte Bjarke. ”fint” svarede Ronan. ”Jeg tager med” sagde Mads. ”Også mig” råbte Jakob. Bjarke, Mads og Jakob gik hen til biblioteket. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte bibliotekaren. ”Vi leder efter noget om en halskæde og nogle fodspor” svarede Bjarke. ”Her er nogle bøger hvor i måske kan finde noget” sagde bibliotekaren. ”Tak” sagde Bjarke og gik hen til boret med Jakob og Mads. ”Nu skal vi bare læse” grinede Bjarke. I mellem tiden var de andre gået op til kroen. ”Hej” sagde Ronan og Jonas i kor til krogværten, som de kendte rigtig godt. ”Hvordan går der med jer?” spurgte krogværten. ”Det går fint med os, men det går ikke fint med bedstefar” sagde Kamilla. ”Hvorfor går det ikke godt med bedstefar?” spurgte kroværten. ”Hans kranie er væk” svarede Ronan. ”Det er da ikke så godt, men hvad vil i gøre ved det?” spurgte kroværten. ”Jeg syntes at vi skal finde bedstefars kranie, og lægge det tilbage på sin plads” sagde Kenneth. ”Det synes jeg er en god ide” sagde Frida. ”Har du endeligt hørt eller set noget usædvanlig?” spurgte Kamilla kroværten. ”Nej, jeg har ikke set noget, men jeg har hørt at der er stjålet tre får hos en bonde i går, og i morges fandt han dem døde i skoven. men hovederne var der ikke” svarede kroværten. ”Har du adressen hvor han bor?” spurgte Jonatan. ”Ja, jeg finder den lige” svarede krogværten. Kroværten begyndte at lede i en skuffe. ”Her er det Skovvejen 18, i må gerne få det her stykke papir hvor det står på” sagde kroværten. ”Tak” sagde Jonas. Bjarke, Mads og Jakob som kom gående ind ad døren. ”Hejsa igen” sagde Bjarke. ”Har i fundet ud af noget?” spurgte Kamilla. ”Ja, halskæden var en som en ond toldmands krigere og hjælpere havde og fodsporene var fra riser” svarede Bjarke. ”Ok, vi har fundet ud at der er en bonde som har fået stjålet tre får, og i morges fandt han dem døde i skoven, vi har fået adressen så vi kan gå der over nu” sagde David. ”Det synes jeg lyder som en god ide” sagde Bjarke. ”Det synes jeg også” sagde Mads. ”Så lad os komme af sted” råbte Kenneth. De gik alle ud af døren og fulgte efter Bjarke fordi han gik forrest. Da de havde gået et stykke tid sagde Bjarke ”Her er skovvejen så nu skal vi bare finde nr. 18” ”Her er nr. 20, så det er den gård der henne” sagde Herman, mens han pegede på en gård. ”Du har ret Herman” sagde Jonatan. ”Selvfølgelig har jeg ret” grinede Herman. Da de kom hen til gården gik Bjarke hen og ringede på døren, og bonden lokkede op. ”Hej alle sammen, kom da inden for” sagde bonden. De gik ind og bonden gik hen til et stort bord og sagde ”Kom og sæt jer ned” ”Tak” sagde nogle i kor og satte sig ned. ”Går det godt med jer?” spurgte bonden. ”Det går fint med os, men ikke med bedstefar” sagde Kamilla. ”Hvad er der med bedstefar?” spurgte bonden. ”Hans grav er gravet op, og hans kranie er væk” svarede Jakob. ”Det er ikke så godt” sagde bonden. ”og der var fodspor fra riser” sagde Bjarke. ”Jeg har også set mærkelige fodspor her på gården, som ikke var fra et menneske, de er ved fårestalden, i kan kigge hvis i vil, og hvis i vil se hvor fårene blev dræbt, så følg stien bag stalden, i får 25 sølvmønter hver hvis jeg får er vide hvem der gjorde det” sagde bonden. ”Vi skal nok prøve” svarede Frida. ”Jeg her ikke tid mere” sagde bonden, og gik ”Lad os se på det fodspor” sagde Bjarke. Og så gik de alle sammen ud til stalden hvor fodsporene var. ”Det er fodspor fra riser” råbte Bjarke. ”Skal vi ikke tage hen i skoven i morgen?” spurgte Jakob. ”Det tror jeg er den bedste ide” sagde David. ”Ja” sagde Ronan og Jonas. ”Er der nogen der vil sove på krogen” spurgte Bjarke. ”Ja” sagde alle undtagen Ronan, Jonatan og Jonas. ”Jeg vil sove i bedstefars hus” sagde Ronan. ”Det vil jeg også” råbte Jonatan og Jonas i munden på hinanden. Også begyndte de at gå, da de kom til bedstefars hus sagde Jonas ”Vi ses i morgen og sov godt” ”Tak og i lige måde” Sagde Kamilla. og der efter gik Ronan, Jonatan og Jonas ind i bedstefars hus. ”Jeg vil have denne her seng” råbte Jonas. ”Så tager jeg denne her” råbte Ronan. ”Ok, jeg tager denne her” sagde Jonatan. ”Godnat” råbte Ronan. ”Godnat” råbte Jonatan. ”Godnat” råbte Jonas. Og så gik de i seng. Pludselig vågnede Ronan med et set, han hørte noget slide mod gulvet, han gik ud på gangen der stod Jonas og Jonatan allerede. ”Hvad gør vi?” viskede Jonatan. ”Jeg syntes at vi skal gå ned og kigge” svarede Ronan. ”Det syntes jeg lyder som en god ide” sagde Jonas. ”Ok, så gør vi det” sagde Jonatan. Og da begyndte de at liste hen til trappen, men da de kom hen til trappen stoppede lyden. Ronan sprang frem og kikkede sig omkring. ”Vi ved du er her” råbte Ronan. Men der kom intet svar. ”Hallå” råbte Ronan. Nu kom der en skrabe lyd inde fra spisekammeret, Jonas gik hen til døren til spise spisekammeret og kiggede sig en gang over skulderen, Ronan og Jonatan stod klar med spændte buer, Jonas åbnede døren hurtigt, men da han havde åbnet døren faldt der en stumtjener ned over ham, og Jonatan skød en pil der ind. ”Ramte jeg noget?” spurgte Jonatan. ”Jo, du ramte en pose mel” sagde Jonas. ”Se, her er der fodspor, men det er fodspor fra menneske med våde føder men græsset er ikke vådt” sagde Ronan. ”Det var da mærkeligt” sagde Jonatan. ”Skal vi ikke kigge på det i morgen, også sove nu” sagde Jonas. ”Det syntes jeg lyder som en god ide” sagde Jonatan. ”Ok, fint” sagde Ronan. Og så gik de op igen. ”Ses i morgen” sagde Ronan. ”Ja” sagde Jonas og Jonatan. Og gik i seng.