Redegøre for særlige kendetegn ved den velfærdsmodel, vi har valgt i Danmark, samt redegør for den danske arbejdsmarkedsmodel – flexicurity – modellen.
Den danske Velfærdsmodel (Universelle model) er kendetegnet ved følgende:
Stor stat, markedets betydning lille fordi den skaber skæl.
Den sociale sikring er en individuel rettighed (ikke afhængig af ægtefælle)
Både formelt og reel har alle lige muligheder.
Gratisydelser: ydelserne er for befolkningen, som dækker sygehuse, lægehjælp, undervisning osv.
Kontanthjælp og førtidspension er sociale ydelser der har en stor betydning for den danske velfærd, hvor i de andre lande og velfærdssystemer dette ikke bliver betragtet så højt.
Folketinget bestemmer hvor mange penge der skal gå til uddannelser i landet men i desto mindst også hvor høj folkepension skal være
Skattepenge af danskerne ryger inde i en fælles skattekasse.
Fordel: Social sikring.
Ulempe: Ingen bonus for hårdere arbejde.
Den danske arbejdsmarkedsmodel – flexicurity – modellen
I modsætning til mange andre lande styrer den danske regering ikke arbejdsmarkedets vilkår. Regering blander sig dermed ikke i, hvordan f.eks. løn, arbejdstid eller pension skal aftales. Disse aftaleforhold er derimod et resultat af forhandlinger mellem en arbejdsgiver og hans lønmodtager. Ved hjælp af en proaktiv arbejdsmarkedspolitik skabes en høj fleksibilitet for arbejdsgivernes ansættelses og afskedigelsespolitik, ligesom modellen giver lønmodtagerne større sikkerhed for beskæftigelse, dog ikke nødvendigvis i samme job og sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau, hvilket man kan takke ydelser som dagpenge og kontanthjælp, som dog ligger langt under lønniveauet. De danske arbejder har derfor mere indflydelse end dem, du måske kender fra andre lange såsom fx Polen, Rusland, Litauen eller Rumænien. Teorien bag modellen er: Ved at øge sikkerheden ved jobskifte bliver lønmodtagerne mere villige til at tage job, der indebærer en høj risiko for afskedigelse. Omvendt betyder den øgede fleksibilitet, at virksomhederne tør ansætte flere medarbejdere.Jeg har været inde og undersøge hvor mange danske lønmodtagere der er organiseret i en fagforening og her fandt jeg ud af: Over 80 procent af de danske lønmodtagere er organiseret i en fagforening, som repræsenterer deres interesser inden for deres fag og uddannelse. På samme måde er arbejdsgiverne også meldt ind i deres politiske organisationer. Aftalen om løn, pension, ferie og andre arbejdsrelaterede forhold kaldes for en kollektiv overenskomst.
Det er gratis at oprette en konto