Skumring

Christian havde aldrig rigtigt brudt sig om at være alene hjemme, men var det alligevel næsten hver dag efter skoletid. Årsagen til at han ikke kunne lide at være alene hjemme, var at han synes han så ”mennesker”, eller hvad det nu var, rundt omkring hjørner og i spejle, så han turde næsten aldrig at bevæge sig rundt i huset, før andre familiemedlemmer kom hjem. Han hørte underlige lyde og trin. Han kunne ikke beskrive hvad han så, for han var heller ikke sikker på om ham overhovedet så noget. Hans forældre troede ikke på hvad han sagde, og det fik også Christian til at tænke over om der mon var ”noget”. Ud af vinduet lige over hans seng, kunne han kigge lige ned i en mørk baggård som aldrig, selv om solen skinnede, blev lyst op.

Men en dag da Christian kom hjem før forældrene, havde han en skrækkelig fornemmelse i maven. Han tråde op på trappetrinet og skulle til og låse op, men døren var ikke låst. Da Christian stod der på trappetrinet, og kunne mærke at døre ikke var låst gav det et sæt i ham, og tråde et skridt tilbage. Han stod rædselsslagen og skuede ind af dør vinduet. Han står i noget tid og skuer ind af døren, indtil hans puls er faldet lidt. Han kan ikke se noget gennem døren så han bevæger sig stille ind i huset mens hans puls stiger igen. Han tog skridt for skridt mens han kiggede nervøs. Bedst han troede der ikke var nogen sprang der pludselig en hætteklædt mand frem og væltede Christian, mens han løb så hurtigt han kunne, med det sorte sæk han slæbte rundt med. Men indbrudstyven nåede ikke ret langt før han tabte den tunge sæk og gav op, og flygtede i stedet uden gevinst. Christian blev liggende i lang tid, da han var i chok og kunne ikke forstå hvad der var sket.