Introduktion til kernefysik: grundstoffer og isotoper

Et bestemt grundstof vil altid have det samme antal protoner i sin

kerne. Det vil sige, at hvis man tilføjer eller fjerner en proton, vil

det blive til et andet stof. Dog kan antallet af neutroner i en

kerne variere. På figuren til højre (Figur 1) betragter vi Lithium.

Hvis vi fjerner en proton vil det blive til helium, men hvis der

fjernes en neutron vil stoffet blot blive lettere, men stadig være

lithium. Et atoms vægt bestemmes næsten udelukkende på

atomkernen, da både neutroner og protoner vejer 1 unit,

hvorimod elektroner ikke vejer nær så meget og derfor nærmest

er ubetydelig. Derfor kaldes antallet af nukleoner i en kerne også

for massetallet.

Man angiver ofte en atomkerne for et vilkårligt grundstof X;

Antallet af protoner angiver også stoffets grundstofnummer og angives Z. A er nukleontallet og er derfor

det samme som det samlede antal protoner og neutroner i kernen. Man betegner antallet af neutroner N,

og denne kan beregnes således;

Hvis man har to kerner med forskellige antal neutroner er disse isotoper. Fx kan vi se på uran, som man

bruger på atomkraftværker. Naturligt uran består nemlig af en blanding af U-234, U-235 og U-238. Disse er

alle isotoper af hinanden, dette skyldes som sagt, at de har forskellig antal neutroner.