Folkeskolen i Danmark: forbedringsforslag

Uddannelse er noget af det grundlæggende ved vores velfærdssamfund. Både grunduddannelsen og den efterfølgende uddannelse er vigtigt, for at være nok udrustet til arbejdsmarkedet. Den obligatoriske grunduddannelse i folkeskolen skal efter min mening være prioriteret højt, fordi det er de danske børns uddannelse, der kommet til at have indflydelse på det fremtidige velfærdssamfund. Folkeskolen er dog langtfra så god, som den kunne have været. Og det beviser de indførte nationale test. Da alle elever er forskellige, burde man, efter min mening, tage mere hensyn til de fagligt svageste og fagligt stærkeste elever. Hjælpe de svageste op på de andre elevers niveau og hjælpe de stærkeste op på det næste faglige mål. For at gøre den danske folkeskole til én af de bedste, er det da også klart, at de danske skolelærere burde få flere kompetencer i deres læreruddannelse. Derudover burde de løbende blive efteruddannet og dette skal være obligatorisk. Skolelærerenes niveau skal også ligge tættere på det niveau gymnasielærer er på i dag og man skal kunne have tillid til at de danske skolelærere kan uddanne de danske skolebørn. En anden ny ordning burde sørge for at der er to lærere i timerne – primært i de små klasser. Dette vil give den enkelte elev mere tid og større indlæring. Tests skal heller ikke være så udbredt i skolerne, som de er i dag. Lærerene skal selv vurdere hvordan og hvornår de vil lave tests. Elevernes omgivelser spiller også en rolle. Der skal være ordentlige undervisningsforhold. Mange folkeskoler i Danmark er gamle og nedslidte og forholdene kan være så dårlige, at det ligefrem går ud over indlæringen hos skolebørnene. Derfor skal de danske skoler moderniseres og der skal stilles krav til, hvordan forholdene må være på en skole. Løbende skal skolerne tjekkes af undervisningsministeriet, for at sikre at de lever op kravene. Danmark kan også inspireres af Finland, som er kendt for deres folkeskole. I de finske folkeskoler spiller kost og motion en stor rolle. De finske skoleelever får sund, gratis mad i kantinen på skolen hver dag, og der er organiserede lege og boldspil i frikvarterene. Der er i det hele taget fokus på sundhed. I Danmark har mange børn ikke engang madpakke med og hvis de har penge med til mad, så ryger de over til den lokale bager og køber kager og i kiosken og køber cola. De får en dårlig ernæring, hvilket går ud over deres koncentrationsevne. I Finland har de, på nogle skoler, også pædagoger med i undervisningen. Det gør, at læreren bedre kan holde en faglig midterlinje og så bruge pædagogen til at samle op på de svage. Pædagogerne er der 37 timer om ugen. De arbejder med svage børn i timerne, organisere lege i frikvarterene og tager med på lejrskoler og ekskursioner. Derudover går de også ind som vikarer. I Danmark skabes der meget ustabilitet på grund af, at der kommer nye vikarer ind hele tiden, men i Finland er det pædagogerne, der går ind. Det kan godt være, de ikke er helt på niveau fagligt, men de kender børnene og lærerne og lærebogssystemerne. Det giver ro og tryghed. De kan bedre tage over end en tilfældig studerende, der har nogle vikartimer. Som sagt har Finland, verdens bedste folkeskole og er oven i købet billigere end den danske. Hvis Danmark kunne efterligne det finske uddannelsessystem, er der faktisk hele 33 mia. kroner at spare. Derfor burde man da forvente, at opnå bedre resultater for de penge, vi bruger, men nej. På skolens første 7. klassetrin, bruger Danmark faktisk hele 47 procent flere penge, end man gør i Finland. Vi bruger 24 procent flere penge på 8.-10. klassetrin plus gymnasiet, og så bruger vi 21 procent flere penge på videregående uddannelser. Alt dette burde fortælle os og give os indblik i, hvor ringe det står til med folkeskolerne. Danmark burde virkelig tage det til overvejelse, at blive inspireret af den finske folkeskole.