Den danske velfærdsstat: udvikling og ulighed

Hvordan passer den danske samfundsstruktur på den universelle velfærdsstatsmodel?

Redegørelse

Hvordan opstod den danske velfærdsstat i 1800-tallet og frem til omkring 1960’erne?

I 1800-tallet kommer arbejdsklassen til udtryk i den danske velfærdsstat, ved urbanisering fra land til by. Ude på landet havde man nemlig dårlig arbejdsvilkår og derfor flygtede man fra land til by i håb om, at man kunne få bedre vilkår som arbejder. Men mange fik desværre ikke gode boligforhold og nogle fik ikke deres arbejde som de havde forventet og dermed endte i fattiggårdene og dermed set ikke værdigt-trængende.

1849 blev den danske grundlov stiftet og Danmark blev derfor et konstitutionelt monarki, på baggrund af en længere periode med stigende utilfredshed over magten i Danmark, pga. enevælde. Følgende år blev der dannet partier der skulle repræsentere borgerskabet - det vi kender som Konservative og Venstre, men de repræsenterer ikke arbejderklassen og deres behov.

Grundloven var med til at sikre forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed, som netop blev udfordret ved Slaget på fælleden med Loui Pio, som repræsentant for arbejderklassen. Slaget på fælleden var problematisk fordi man var bange for en revolutionerende arbejderklasse og derfor greb politiet ind for standsning af demonstrationen/forsamlingsfriheden, hvilket var imod grundloven. Den var med til at fremhæve arbejderklassen vilkår for kapitalisterne.