1 / 4 sider - klik for at bladre

Den danske velfærdsstat: udvikling og ulighed

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Den danske velfærdsstat: udvikling og ulighed er en samfundsfag-opgave fra 2021 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 4 sider (1.226 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 25. juni 2026.

Opgaven redegør for den danske velfærdsstats historiske udvikling fra 1800-tallet til 1960'erne. Den analyserer social ulighed i folkesundhed ud fra Pierre Bourdieus kapitalbegreber og diskuterer, om Danmark stadig er en universel velfærdsstat trods ulighed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret sæt noter til flerefaglig eksamen, der dækker velfærdsstatens udvikling, social ulighed med Bourdieu og etiske diskussioner. Giver god inspiration til emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • dansk velfærdsstat
  • folkesundhed
  • habitus
  • kanslergadeforliget
  • kapitalformer
  • pierre bourdieu
  • social ulighed
  • universel velfærdsmodel
  • velfærdshistorie

Hvordan passer den danske samfundsstruktur på den universelle velfærdsstatsmodel?

Redegørelse

Hvordan opstod den danske velfærdsstat i 1800-tallet og frem til omkring 1960’erne?

I 1800-tallet kommer arbejdsklassen til udtryk i den danske velfærdsstat, ved urbanisering fra land til by. Ude på landet havde man nemlig dårlig arbejdsvilkår og derfor flygtede man fra land til by i håb om, at man kunne få bedre vilkår som arbejder. Men mange fik desværre ikke gode boligforhold og nogle fik ikke deres arbejde som de havde forventet og dermed endte i fattiggårdene og dermed set ikke værdigt-trængende.

1849 blev den danske grundlov stiftet og Danmark blev derfor et konstitutionelt monarki, på baggrund af en længere periode med stigende utilfredshed over magten i Danmark, pga. enevælde. Følgende år blev der dannet partier der skulle repræsentere borgerskabet - det vi kender som Konservative og Venstre, men de repræsenterer ikke arbejderklassen og deres behov.

Grundloven var med til at sikre forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed, som netop blev udfordret ved Slaget på fælleden med Loui Pio, som repræsentant for arbejderklassen. Slaget på fælleden var problematisk fordi man var bange for en revolutionerende arbejderklasse og derfor greb politiet ind for standsning af demonstrationen/forsamlingsfriheden, hvilket var imod grundloven. Den var med til at fremhæve arbejderklassen vilkår for kapitalisterne.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver