Lange røde negle

Hamdi sad på sin plads i klassen. Det var frikvarter, og hun var den eneste i klassen. Mange af de andre var gået ud for at slås i sneen, der var faldet for et par dage siden, og derfor stadig lå flot og hvid. Dog kun indtil alle eleverne løb ud og ødelagde det, ved at smide sig i sneen, hoppe rundt og starte sneboldkampe med det. Så var der de hårde og ”seje” fra klassen, Caroline, Anni og deres slæng. De stod som sædvanligt ude i cykelskuret og røg, mens de snakkede og planlagde, hvad de næste gang ville gøre ved deres yndlingsoffer, Hamdi. Hamdi var kommer til Danmark sammen med hendes forældre og søskende for mange år siden. De kom fra Indien, og var derfor mørkere end de andre. Af den grund var Hamdi også meget smuk, men det var der ikke mange der lagde mærke til. Mange lagde kun mærke til hendes hudfarve. Og den skulle Hamdi selvfølgelig mobbes med af Anni og Caroline. Derfor sad hun for det meste alene i klassen. De andre piger, som ikke hang ud med Caroline og Anni, kunne Hamdi godt lide, og somme tider snakkede de også sammen. Men når Caroline og Anni var i nærheden, ville ingen snakke med hende. De var vel på en måde selv bange for at blive mobbet. Hamdi kiggede ud af vinduet. Hun kunne ikke rigtig lide sne. Det var alt for koldt og vådt, og hvis hun endelig vovede sig ud, ville hun få utallige vaskere og hårde snebolde af Caroline, Anni og de andre fra deres slæng. Det var hun sikker på. Så hun blev bare siddende inde i klassen, hvor der var stille og roligt. Hun tog sin blyant i sin hånd, og kiggede på sine negle. De kunne godt trænge til noget nyt lak. Normalt brugte hun bare en gennemsigtig lak, men hun tænkte på at købe noget nyt i dag. En farve. I lidt tid studerede hun sine kedelige, almindelige negle, og begyndte derefter at tegne på det tomme papir foran sig. Hun ville nyde den korte tid, der var tilbage af frikvarteret. Den korte tid uden Caroline, Anni og deres trælse kommentarer. Klokken ringede. Hamdi så op på uret. Tiden var gået hurtigt. Nu åbnede døren til klassen sig, og ind kom Caroline sammen med Anni. De gik hen til Hamdi og så på hende med kolde øjne, hvilket ikke lovede godt. De øjne betød stort set altid, at de ville gå efter hende, når de fik fri. ”Vi ses efter skole Bambi”, lød det fra Anni, og allerede var de gået igen. Hamdi så ned på sit papir og sukkede svagt. For et par år siden, op til 6. klasse, kunne hende og Caroline fint snakke sammen og være sammen efter skole. Men i 7. klasse kom der en ny pige i klassen, Anni, og hende begyndte Caroline at være sammen med, hele tiden. Hurtigt ændrede hun sig til Annis type, den som skulle være hård mod andre og mobbe andre. Især de som var anderledes. Hun havde også skiftet tøjstil til dyre mærkevarer, som mange ikke havde råd til. Det undrede somme tider Hamdi. Men sådan var tingene blevet, og det var ikke lige til at lave om på. Hun måtte hellere skynde sig hjem fra skole, inden Caroline og Anni kunne få fat i hende. Resten af klassen var kommet ind på plads. Til sidst kom deres lærer, og undervisningen begyndte. Efter den sidste time skyndte Hamdi sig at pakke sine ting sammen. Hun tog sin jakke på, tasken over skulderen og gik hurtigt ud af døren, uden at se sig tilbage over skulderen. Hun fortsatte med samme tempo udenfor og håbede på, at Caroline og Anni ikke fulgte efter hende. Hun kiggede rundt for at få sin tvivl væk. De var ikke til at se. Hamdi smilede for sig selv og satte tempoet lidt ned. Så gik hun imod centeret, som alligevel lå på hendes vej hjem. Henne i centeret gik Hamdi ind i Matas. Hun ville finde sig en neglelak, som hun havde tænkt på tidligere. En farvet neglelak. Hun kiggede på de forskellige og tog en op i hånden. Den havde en flot, rød farve. Meget rød. Hamdi stillede den tilbage igen. Det ville ikke klæde hende med sådan en rød farve. Hun havde læst i et blad, at rød farve på neglene symboliserede, at man var selvsikker og