Folkeviser kom til Danmark som franske ballader i det 12-13 århundrede. De blev brugt i middelalderen til underholdning hvor der var en forsanger, der sang stroferne og så sang tilskuerne med på omkvædene. Folkeviser er fortællende sange, og det var de omvandrende sangere der digtede viserne. Folkeviserne er overleveret mundtligt, og derfor er der forskellige versioner af de forskellige viser. De blev først nedskrevet i 1500-tallet.
I folkevisen Germand Gladensvend får man at vide, at en konge og en dronning sejler over havet, og pludselig ude midt på havet stopper deres skib. Havet her i visen vil formentlig være Øresund, hvor kongen og dronningen har en ø midt i Øresund, hvor de bor. Dronningen råber, om der er nogle der holder i skibet,. Hun vil give både guld og sølv, hvis bare de kan komme videre. Derefter kommer der en stemme , som man senere finder ud af er gammen (et fabeldyr med vinger). Gammen siger, at han vil have det som er under hendes bælte. Dronningen tror det er hendes nøgler, og smider dem ud til gammen. Fem måneder efter føder dronningen en søn, og imellem tiden er det gået op for hende, at det er barnet som hun har lovet til gammen. Derfor skynder hun sig at døbe ham, og han bliver gjort kristen. Grunden til at han bliver døbt så hurtigt er, at gammen ikke kan tage ham, når han er meget lille og sårbar. Han bliver kaldt Gladensvend, og jeg tror ikke, at det er tilfældigt, da det er et positivt navn. På den måde bliver han ikke mistænkt af gammen. Der går mange år og Germand Gladensvend er vokset sig stor. Dronningen kan nu ikke skjule den sorg hun føler for at have lovet Germand væk, for hver gang Germand ser på sin moder græder hun. Derfor spørger han Dronningen, hvorfor hun græder hver gang han ser på hende. Hun fortæller ham, at hun har lovet ham væk til gammen. Germand Gladensvend bliver ikke sur, men derimod trøster han hende, og siger til sin mor at gud må bestemme hans skæbne. Når Germand ikke bliver sur, har det måske også t gøre med, at det er svært at tro på at gammen findes. En dag opsøger gammen dronningen, og minder hende om, hvad hun har lovet. Dronningen siger, at hun hverken har fået datter eller søn, men gammen har allerede gennemskuet hende. Da gammen forlader dronningen siger han, at når han finder Germand Gladensvend tilhører han ham. Da Germand fylder femten år finder han kongens datter af England og hende vil han gerne giftes med. Derfor siger han til sin mor, at han vil låne hendes fjederham for at ville flyve over til sin forlovede. Hans mor prøver at stoppe ham ved at sige, at han flyver af sted, vil han aldrig mere komme tilbage, da gammen vil tage han. Det skræmmer ikke Germand, og han flyver af sted. Midt på havet møder han gammen, som fortæller ham om den aftale som hans mor har lavet med gammen. Germand insisterer på at fuldføre sin rejse ,men han lover at han vil vende tilbage til gammen. Gammen tror ikke på Germand , og derfor mærker han ham ved at hugge hans ene øje ud, og drikke halvdelen af hans hjerteblod. Da han kommer over til England finder hans forlovede Sølverlad ham såret, og straks begynder hun at pleje ham. Sølverlad begynder at forbande hans mor for at have givet ham sådan en skæbne. Det finder Germand sig ikke i , og forsvarer sin mor og siger, at det er ikke hendes skyld, at han har fået sådan en skæbne. Germand sætter sig i sin fjederham og flyver tilbage. Sølverlad følger efter, og hun klipper alle fugle i stykker, som hun møder undervejs. Da hun kommer frem, finder hun ikke Germand Gladensvend,. Hun finder kun hans højre hånd.
Det er gratis at oprette en konto