Forfatteren af Ane Mette er Henrik Pontoppidan, som jeg her efter vil omtale om HP, blev født den 24. juli 1857 i Fredericia og døde den 21. august 1943 i Charlottenlund.
Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat, som jeg også vil komme ind på senere. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv?
HP’s nøgle i forfatterskabet var realisme og ironi, ironien ser vi i ekstrem grad i et af hans værker ”bondeidyl”. Hans noveller er hovedsageligt fra den aktuelle situation på landet og deres kritiske forhold.
Mange af Pontoppidans romaner er blevet opfattet som selvbiografiske. Dette er ikke tilfældet. Selvom han skriver ud fra sig selv, og hans livsforløb afspejles i mange af hans bøger, skriver han ikke om sig selv, men om det han kender til.
Det er i novellerne, at samfundskritikken er mest markant. Pontoppidan var tilhænger af Georg Brandes, hvis program for Det Moderne Gennembrud, hele forfatterskabet søger at realisere, blandt andet ved kompromisløst at "sætte Problemerne under Debat". Novellerne handler for en stor del om de fattige landarbejderes kummerlige forhold i hans egen samtid. Det er en af Pontoppidans store fortjenester, at han drager disse forhold frem i lyset og giver dem kunstnerisk mæle. Hans mest gennemgribende og sarkastiske kritik findes i novellesamlingen Fra Hytterne, som også denne Ane Mette er fra.
Det er gratis at oprette en konto