Novelle

Lussingen var kold, hårdt, skrigende og fyldt med "storebrorhed", som Lukas kaldte det. "Shit! Mit øre man!" skreg Benjamin, for lidt tinnitus havde sneget sig med lus-singen, og den var på ingen måde nådig over for hans øre. Det var som om en person, havde taget en kniv, og bare skåret langs en skoletavle, da tinnitussen brød ud med dens skingre øre irritation. Jonna på 2 sal og Kim på 1 sal, var ved at være godt træt af de små unger der ikke kan opføre sig ordentligt og altid skal lave sådan et spetakkel. Op til flere gange havde de klaget til udlejeren om alt den larm de lavede, båede i de-res egen lejlighed og i opgangen. "Jamen så hold dig dog forhelvede væk fra mine ting! Hvad er det du ikke fatter?" skreg Lukas."Undskyld!" svarede Benjamin hurtigt, og gik langsomt ud med frygtre-spekt i sig. Den respekt fik ham til at føle, at han havde en pistol for tændingen, som var klar til at affyre et kraftigt skud, for hver eneste gang han ikke viste respekt for sin storebror. Benjamin gik ud til deres fælles toilet, og kiggede i spejlet. "Forhelv.. D-du ved godt d-d-du ikke må genere brormand! Benjamin tag dig sam-men!" skreg han til sig selv, som en psykotisk skizofren. Lukas hørte ham, og fattede det som om, det var til ham og skreg direkte tilbage til ham, det lød som om de havde deres egen spartanske måde at kommunikere på. Benjamin følte medskyld, han følte sig igen skyld i at genere sin bror, og tvang forestillinger om at hvordan han skulle undskylde. Hans kind var stadig varm efter lussingen, ligeså varm som den cigaret hans bror tværede ud på hans hånd engang, en brændende følelse han genkendte. Han fniste, for hver eneste gang han fik noget varmt fra sin bror, var det altid givet med en kold hånd. Øret var stadig besat af tinnitus, og han kunne bare mærke det kraftige tryk, han havde i sit øre efter lussingen. Jonna gik op til dem, for nu var det bare for meget. "kan i så være stille! Der er andre end jer der bor her!" hun smækkede døren og gik ned til sig selv igen. Ligeså roligt dryppede der blod ud af Benjamins øre, så roligt som en vandhane på lavt tryk. Han kunne intet høre med sit venstre øre. Trykket var der stadig, det var som om, der var nogen, der trykkede i hans øre med et fingerbøl, og bare nød den måde han led på. Den lussing var givet med djævlens hånd og med had og helvede i sig. Ligesom Lukas ham selv (had og helvede) brød Benjamin ud i vrede, det dryppende blod vakte aggressivitet, vrede og hævntørst. Han var så aggressiv, at det var som om det røde