Han slap sit faste tag om hende i et forsøg på at skabe afstand mellem dem. Hendes læber trykkede sig mod hans, og duften virkede som en vidunderlig og magisk magt, der hensynsløst overmandede al hans modstand.Men han var nødt til at kæmpe imod. Det måtte ikke blive til mere, for deres kærlighed var forbudt. Han havde vidst det fra samme øjeblik, de forleden mødte hinanden. Alligevel lod han sig forføre, da hendes kvindelighed vækkede hans følelser, uden at han gjorde særlig meget modstand.Skulle han fortælle hende det? Sandheden! Eller... Han skammede sig over sine tanker. Hun var en sjælden kvinde, god og kærlig, og hun fortjente bedre, end at han førte hende bag lyset. Selvfølgelig skulle han fortælle hende sandheden og få gjort en ende på sit bedrag. Det kunne umuligt fortsætte.- Ellen, jeg må...Peter trådte et skridt baglæns og tog fat om dørhåndtaget.- Ja, min ven! Hvad er det, du må?Det var et dårligt tidspunkt nu. Aftenen havde været så hyggelig, og de snakkede godt sammen. Hans blik mødte hendes.- Jeg må gå nu.Hun slog øjnene ned. De klare blå øjne, som altid strålede og bekræftede livets værd. Hendes blik gled langsomt ned ad hans spraglede slips og endte ved hans sorte sko.- Ses vi i morgen, Peter?Hun pillede et fnug af hans jakke. Hvordan kunne han dog sige nej? Hun var som et lykkeligt eventyr, som måske endte ulykkeligt.- Det var en dejlig middag, Ellen. Jeg ringer!Døren lukkede sig med et lille klik. Han gik hen mod sin BMW, idet hans hoved summede af forvirret lykke og mismod. Nej, det ville aldrig kunne gå...
Det er gratis at oprette en konto