Mathias ved godt selv, at han har dummet sig. Han ved godt selv, at han nu for alvor ender ud i problemer. Det er anden gang, at han er blevet opdaget. Altså af politiet. Han ved godt selv, at det er forkert, det han går rundt og laver. Men af en eller anden grund ender han altid med at gøre det alligevel. Han kan ikke stoppe fristelsen. Han er nærmest blevet afhængig. Han er blevet afhængig af spændingen. Han elsker følelsen af livskraften, fra adrenalinen, som pumper løs i kroppen. Mathias’ tanker bliver afbrudt af døren som åbnes. En anden betjent kommer ind i rummet, og døren bliver igen låst. Betjenten giver Mathias hånden, præsenterer sig selv og sætter sig derefter overfor ham. Han hedder Jan, altså betjenten. Han ligner en rigtig politimand. Høj, svagt muskuløs og skaldet. Han rømmer sig og bladrer et par papirer igennem. Jan rækker Mathias et papir og en kuglepind. ’’Jeg vil bede dig om at skrive dit fulde navn, din adresse, dit CPR-nummer og dine forældres telefonnumre her.’’ Jeg sukker, læner mig frem mod bordet og begynder at skrive. ’’Nå, Mathias.’’ Starter han med at sige. ’’Du har været med til at begå et indbrud, på Frederiksbjerg, i går klokken 02:34. Er det korrekt?’’ Mathias nikker. ’’Jeg kan se, at det er anden gang, at du sidder her. Det her er alvorligt, Mathias.’’ Mathias nikker endnu en gang. Stemningen er presset, men Jan fortsætter. ’’Da du er under 18 år gammel, bliver jeg altså nød til at ringe til dine forældre.’’ Mathias griner kækt ’’ja ja det gør du bare, de er sgu da pisse ligeglade’’ Betjenten tager fat i røret på den stationære telefon og begynder at taste en af Mathias’ forældres telefonnumre ind. Mathias kan svagt høre, at det er en mand som tager telefonen. Altså Mathias’ far. Mathias er pisse ligeglad med, hvad de synes om ham, det rager overhovedet ikke dem, hvad han går og laver. Hvis de bare havde været der for ham den mindste smule, i de sølle seksten år han har levet, var han sikkert aldrig endt her alligevel. Mathias’ far er en kæmpe idiot. Han er altid ude med vennerne og kommer kun hjem om natten, hvor han har en ny ’dame’, som han selv plejer at kalde dem, med hjem hver gang. Mathias’ mor er ikke meget bedre. Hun stak af fra hans far, med en eller anden nar fra Tølløse, da Mathias var fem år gammel. De mødes af og til, Mathias og hans mor, hun spørger altid ind til ham og virker interesseret, men Mathias ved godt selv, at hun bare lader som om. Fuck hende, tænker han altid. Fuck dem begge to. Mathias har også en søster, Annevig, hun er et år yngre end ham. Hun har altid været den bedste af de to, hun er både smuk og klog og meget fornuftig. Og så passer hun sin skole. Men alligevel går det altid galt for hende. Hendes kæreste er en nar. Mathias har været ude og give ham slag, med nogle af drengene, men idioten kan ikke fatte, at han skal holde sige langt væk fra hende. Men det er sgu nok også lidt Annevigs egen skyld, at idioten bliver ved med at vende tilbage. Hun tilgiver ham fandme altid. Nu er Jan færdig med at tale med faren. ’’Hvad sagde jeg, han er sgu da pisse ligeglad’’ Mathias rejser sig og tager fat i sin jakke. ’’Hov hov du, vi er ikke færdige her. Sæt dig ned igen, nu.’’ Siger betjenten vredt. Mathias sukker endnu en gang og smider sig ned i stolen igen. ’’Hvad fanden vil i nu have, at jeg skal gøre?’’ Siger Mathias irriteret. Han vil bare gerne ud med drengene igen og væk fra det her lortested. ’’Du skal vente her, til at jeg kommer tilbage.’’ Siger Jan, som efterfølgende går ud af døren.
Det er gratis at oprette en konto