Den demokratiske samtale og sprogets domænetab

Det danske sprog og den demokratiske samtale har i den moderne verden anbragt sig en position, hvor den udfordres. Er det en fase som sproget og samtalen gennemgår, i takt med udviklingen? Eller er det reelt set, fordi denne verbale kommunikation bliver slidt op og er ved at falme? Vil det betyde at den mister sin kraft, eller styrkes den af udviklingen? Samme debat berører forfatteren og digteren, Dy Plambeck, som står bag teksten, ”Dy Plambeck: Vi har sønderrevet det danske sprog” som er udgivet i Politiken d. 30 april 2017. I hendes debatindlæg argumenterer hun for netop hvorfor den hadske tone er opstået online, hvordan demokratiet mister sin kraft og hvilke tendenser der er opstået for at politikere lyver. Udover det ligger hun ikke låg på sin negative relation til nutidens verbale og digitale kommunikation. I visse tilfælde har hun ret. Vi er ved at sønderrevne det danske sprog, men sproget er også smartere end nogensinde. Det har aldrig været lettere at kommunikere med nogen på tværs af verden, det tager sågar kun et splitsekund. Dette har gjort livet nemmere for mange mennesker der har bekendtskaber verden over. Hvad er bagsiden af medaljen så? Og hvor er den hårdfine grænse, der afgør om sproget er til gavn eller skade?