Politik

Der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år. Med et kryds på en stemmeseddel har alle stemmeberettigede borgere mulighed for at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget. Valg til folketinget Alle danske statsborgere over 18 år er myndige og har stemmeret, dvs. at udlændinge som ikke er danske statsborger har ikke stemmeret. Statsministeren kan udskrive valg når han/hun har lyst, der skal bare være cirka tre ugers varsel og på de tre uger kan partierne gøre danskerne opmærksomme på deres holdninger, synspunkter, mærkesager og få dem til at stemme på deres parti. Man får tilsendt et valgkort, og kan gå op og stemme i stemme salene som bliver stillet op landet over på skoler, gymnastiksale osv. Alle stemmer bliver gyldige, undtagen hvis man stemmer på et parti som ikke opnår 2% af stemmerne og derfor ikke kommer med i folketinget af ens stemme kan være spildt. Det er vores stemme der er med til at bestemme hvilke politikker der skal have lov til at sidde i folketingssalen og bestemme hvad der skal ske med vores samfund. Partierne. Det er partierne, der vælger, hvem deres kandidater skal være i de forskellige valgkredse. Alle har ret til at stille op til folketingsvalget, hvis man er 18 år og ikke har pletter på straffeattesten. Uden et parti bag sig er det meget svært at komme ind. Fordeling af mandater Fordelingen af medlemmerne i Folketinget, folketingsmedlemmerne, foregår efter det princip, man kalder forholdstalsvalg. Det betyder, at sæderne i Folketinget fordeles i forhold til, hvor stor en andel af stemmerne, de enkelte partier har fået. Spærregrænse og valgbarhed