Snegls vej til lykke

Der var engang en snegl, der hed Snegl. Snegl var kæmpe stor, og følte sig ensom. Alle de andre snegle var små i forhold til Snegl, og de drillede ham hver eneste dag. Snegl havde ingen familie, og hans eneste ven var Geden Marnar. Marnar var meget vis. Han var den viseste i hele Dyreskov. En dag kom Snegl hen til Marnar, for at spørge om hjælp. ”Jeg er ensom, jeg føler mig uduelig. Jeg er sikker på at jeg ikke hører hjemme her” sagde Snegl. ”Jeg er den viseste i hele Dyreskoven. Du, snegl, du er vis, men du mangler erfaring og mod, for at finde lykken” svarede Marnar. Snegl tænkte over hvad han skulle gøre, men pludselig faldt det ham ind. ”Jeg må rejse hele jorden rundt, og først der finder jeg lykken” sagde Snegl. ”Du er i sandhed vis. Du må rejse forbi Troldeskov, igennem Tæppeland, over Chokoladeland, derefter Nisseland, under havet til Fiskeland, via Legoland og til sidst kommer du til Kæmpedyreskoven, hvor alle dyr er store i størrelsen, ligesom dig” sagde Marnar. Snegl drog af sted med det samme derefter. Dog fulgte der andre dyr med ham.

Snegl gik i mange timer, uden at møde andre dyr. Ude i horisonten så han en hare, en bæver og bjørn. Efter 10 minutters yderligere gang mødte han dyrene. ”Hej med jer. Ved i om dette er den rigtige vej til troldeskoven?” spurgte Snegl. ”Ja du skal bare dreje til venstre, næste gang det er muligt” svarede bæveren. Snegl takkede, og fortsatte sin rejse. Snegl undrede sig over at der var et skilt til venstre mod Menneskeby og et skilt til højre mod Troldeskov. ”De sagde gå til venstre, så jeg går til venstre” tænkte Snegl. Snegl gik endnu 2 timer, inden han kom til Menneskeby. Hver gang han mødte folk i byen, flygtede de fra ham og skreg. Hele byen var tom, da alle var flygtet indenfor, og Snegl gik håbløst, og spurgte om hjælp. Der var dog en der ikke var bange for Snegl. ”Er du faret vild?” spurgte manden. ”Ja, det tror jeg faktisk at jeg er” svarede Snegl. Manden tilbød Snegl at overnatte ved ham, og dagen efter kører ham hen til troldeskoven.