”Under bæltestedet” er en novellefilm instrueret af Alexander Kølpin (født 1965) og produceret af Fridthjof Film/Det Danske Filminstitut. Novellefilm kendetegnes ved, at de normalt kun har en enkel handling og var mellem 10-50 minutter. Novellefilmen er udgivet i 2006 og indeholder bl.a. skuespillere som Trine Dyrholm, Lars Brygmann og Troels Lyby. ”Under bæltestedet” varer ca. 11 minutter.
Karaktererne i filmen hedder Søren, Mikkel og Naja. Den starter ud med at Søren og Mikkel, som er filmens hovedpersoner, sidder på en restaurant og snakker. Mikkel fortæller om hans frustrationer omkring impotens, som han lider af. Søren derimod, fortæller om en ”fantastisk” kvinde, han fornylig har mødt. Hun hedder Naja, og har kort sagt vundet hans hjerte. Mikkel er overrasket over Sørens forelskelse og virker en smule jaloux. Samtalen når ikke meget længere, inden den smukke Naja træder ind ad døren til restauranten. Hun får hurtigt de begge mænds opmærksomhed og bliver inviteret til at sidde med ved deres bord. Stemningen ændres pludseligt til at blive mere trykket og intens. Dette sker både fordi Søren tydeligvis er påvirket af Najas nærvær, men også at begge mænd viser hende seksuel interesse. Mikkel bliver med tiden mere fokuseret på Naja, og glemmer til tider Sørens tilstedeværelse. Naja lader sig rive med af Mikkels flirtende tilnærmelser og distancerer sig mere og mere fra Søren, selvom hun på intet tidspunkt i filmen har virket interesseret i ham. På et tidspunkt mod slutningen af filmen taber Søren sin ske på gulvet, og da han bukker sig ned for at samle den op ser han at Naja og Mikkel kærtegner hinandens fødder og ben under bordet. Dette fornærmer tydeligvis Søren, da han herefter angriber Mikkel verbalt, og røber visse af hans hemmeligheder, som for eksempel det, at han lider af impotens. Mikkel udbryder at det er for lavt af Søren, og efterlader bordet. Naja siger ingenting, men skynder sig i stedet efter Mikkel. Søren sidder alene tilbage ved bordet og modtager en regning af tjeneren. Herefter rundes filmen af.
Det er gratis at oprette en konto