Lene er den eneste hovedperson i historien. Så er der også Johan og Vanessa, som også spiller en rolle, men de er ikke hovedpersoner. Lene er den person, som vi kan læse igennem hele bogen, en person der godt kan lide, at give sig selv et mål, hun vil gerne være forfatter, og hun vil gerne skrive sin roman færdig. Lene er også den type, som er nede på jorden, hun sætter ikke for høje mål til hende selv, og hun har styr på det meste. Med det mener jeg, at hun ser ud i fremtiden, og hun laver ikke nogle dumme ting. For eksempel, hvor hun låner en bog som vil gøre hende gladere, hun kan godt se, at det bliver svært at holde forholdet mellem hende og Johan, hvis ikke hun bliver gladere.
Lene kan også lide at skrive. Det bliver nævnt i starten af bogen på s. 10, hvor hendes mor tror hun kan lide digte. ”Du kan godt lide digte,” sagde hun og tog Springflod ned fra reolen. ... Hun havde fået det indtryk, at digte var noget for mig, fordi jeg i sjette klasse skulle skrive mit første digt, og derfor tyvstjal linjer fra Aarestrup for slet ikke at nævne Nis Petersen og kaldte dem mine egne. Det digt blev en succes ... Og fordi det var en succes (lærerne var vilde med det), kunne jeg ikke stoppe. Senere havde Lene søgt ind på forfatterskolen, men uden held, Lene bliver afvist gang på gang.
Det er gratis at oprette en konto