Der kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede kunne stave til chauffør, så følte hun sig både dum og fortabt.- Jamen, Regitse dog, sagde læreren, - hvad er der i vejen?- Ikke noget, snøftede Regitse.- Joe, sagde læreren. - Et eller andet må der være galt.- Nej, sagde Regitse.- Tudeunge, sagde en af drengene i klassen, og så begyndte de at kalde hende tudeungen.
Regitse var ligeglad, hun græd bare, hun var ligeglad med alting, livet var blevet besværligt. Men så en dag tog hun sig sammen.- Nu vil jeg aldrig græde mere, sagde hun stædigt, og så holdt hun op.
Når hun havde fri fra skole, vidste hun ikke, hvor hun skulle gå hen, hun havde nemlig ikke noget rigtigt hjem, sådan som hendes kammerater havde. Hun havde heller ingen rigtige forældre mere, da hun var kommet på børnehjem, fordi hendes forældre og hendes lillebror var endt i en traktisk bil ulykke. Næste dag kom læren ind i klasseværelset.
-Hej alle sammen, vi får en lille ny pige i vores klasse. Hun kommer senere idag og siger hej, sagde læren til alle eleverne, der iblandt var Regitse. Lidt senere kom den nye pige ind af døren, hun var en lille og spinkel pige, med langt mørkt hår og bleg hud lige det modsatte af Regitse - Kan i så tage godt i mod Kathrine og så ses vi efter frikvateret, sagde læren da timen var ved at være slut. Alle eleverne styrter ud af klassen og tilbage var Regitse og den nye pige Fie. De var begge meget stille i et stykke tid. Hvorfor siger du ik noget til hende, nu er der måske en der gider snakke med mig, tænkte Regitse- H...hee...heej je...jeg hedder Re...Regitse, stammede Regitse- Hej, sagde Fie stille og rettede på sit lange mørke hår- Vil du med ud? spurgte Regitse
Det er gratis at oprette en konto