Irit sad på sin plads i klassen. Det var frikvarter, og hun sad som den eneste i klassen. Mange af de andre var gået ud for at slås i sneen, der var faldet for et par dage siden, og derfor stadig lå flot og hvid. Dog kun indtil alle eleverne løb ud og ødelagde det, ved at smide sig i sneen, hoppe rundt og starte sneboldkampe med det. Så var der de hårde og ”seje” fra klassen, Caroline, Anni og deres slæng. De stod som sædvanligt ude i cykelskuret og røg, mens de snakkede og planlagde, hvad de næste gang ville gøre ved deres yndlingsoffer, Irit. Irit var kommet til Danmark sammen med sine forældre og søskende for mange år siden. De kom fra Indien, og var derfor mørkere end de andre. Af den grund var Irit også meget smuk, men det var der ikke mange, der lagde mærke til. Mange lagde kun mærke til hendes hudfarve. Og den skulle Irit selvfølgelig mobbes med af Anni og Caroline. Derfor sad hun for det meste alene i klassen. De andre piger, som ikke hang ud med Caroline og Anni, kunne Irit godt lide, og somme tider snakkede de også sammen. Men når Caroline og Anni var i nærheden, ville ingen snakke med hende. De var vel på en måde selv bange for at blive mobbet.
Det er gratis at oprette en konto