Dengang jeg var lille, var jeg altid ude og arbejde, eller bare ude og køre traktor med min far. Hver eneste gang jeg hørte, han skulle køre traktor, så ville jeg med, men det var ikke kun min far, jeg ville være sammen med, jeg lavede også tit mad sammen med min mor. Min mor har altid været der til at hjælpe, fordi hun var tit hjemme. Hun plejede altid at lave mad og passe nærmest alt. Og hvis jeg lige havde brug for hjælp, fik jeg det nærmest altid. Men jeg har altid været fars dreng, som skal mene, at jeg altid elskede at køre trakter lige lidt mere end at lave mad.
Jeg har gået i klasse med en pige, som blev smidt ud hjemmefra, fordi hun altid var med de forkerte og kom ud i ballade. Jeg fik et stort chok over det, men de havde ikke frastødt hende, de gav hende stadig ting, og fandt hende et sted at være. De blev ved med at snakke med hende, og hun vil også få mere ansvar, ved at bo sammen med nogle andre, hvor hun skal passe sig selv. Det er lidt ligesom ØU.
Jeg elsker mine forældre, fordi de har passet så godt på mig, så jeg følte, at jeg er blevet bedre behandlet end andre i hvert fald andre på min gamle skole. Mine gamle kammarater siger tit, at ”det ville min mor godt nok ikke have gjort”. Og så tænker jeg, om jeg er lidt forkælet. Men det syntes jeg ikke selv, fordi jeg forlanger ikke noget af mine forældre, de gør det fuldstændig selv. Eller min mor gør i hvert fald tit ting for mig, hvor min far får mig til at arbejde. Det går sådan lige op, jeg skal arbejde for at slappe af, det har jeg altid fået af vide.
Det er gratis at oprette en konto