Analyse af Viggo Stückenbergs 'Æventyrets Fe'

Opgave 3Analyserende artikelViggo Stuckenberg: Æventyrets Fe

Prosateksten Æventyrets Fe er skrevet af Viggo Stuckenberg og udgivet i 1899 i tekstsamlingen ”Vejbred”, som indeholder en samling eventyr og legender. Disse lidt atypiske eventyr omhandler alle situationen, der opstår i eventyr, efter prinsen har fået prinsessen og det halve kongerige. Viggo Stuckenberg tager altså eventyrene et skridt videre end før set. Han fremstiller derudover de evigt lykkehungrende mennesker, og bearbejder dermed udsagnet: ”Græsset er altid grønnere på den anden side”. Dette er også er tilfældet i Æventyrets Fe.

Teksten omhandler en Prins. Prinsen er ikke tilfreds med sit nuværende liv, og han beslutter derfor at drage ud for at finde ’Æventyrets Fe’. Vejen er besværlig, og han er ensom på sin rejse. I en mørk gang finder han en sørgmodig kvinde. Det udvikler sig anderledes, end i prinsens forestillinger, og det viser sig, at kvinden er Æventyrets Fe. Fortællingen slutter med, at prinsen stirrer ind i de triste øjne og forbliver i den mørke gang til evig tid.

Fortællingen har en simpel lineær komposition, og den er fortalt af en 3. personfortæller med indre synsvinkel, hvor prinsen er fokalisator. Der er ubrudt kronologi, og det foregår både i ubestemt tid og sted. Denne klassiske indre komposition er typisk kendetegnet eventyr. Dog adskiller indholdet sig fra et typisk eventyr, ved at aktantmodellen ikke kan udfyldes endeligt. Subjektet er tydeligvis prinsen og hans søgen er efter Æventyrets fe, som sættes i forbindelse med fuldendt lykke. Dog er der ingen tydelig hverken giver, hjælper eller modstander.