Casper og peter

Casper og Peter er ikke ligefrem de bedste venner i klassen. Peter driller altid alle i klassen, og beslutter sig en dag for at C C P H C ! H C

9-10-2012

Mads Sahl Andersen 8.D

Casper og Peter

Det var en helt normal dag. Alt var som det plejede at være, og Casper skulle snart i skole. Han gjorde, som han gjorde hver evig eneste hverdagsmorgen. Stod op, tog tøj på, spiste morgenmad, børstede tænder og pakkede skoletasken. Alt sammen uvidende om, hvad der ville ske senere den dag. Han sagde farvel til sine forældre og gik ud til sin cykel, og cyklede så af sted. Casper var 13 år gammel, og han var en helt normal dreng, som klarede sig godt i skolen. Han havde mørkt kort hår og var ikke ligefrem den højeste i klassen. Han havde næsten altid sorte forholdsvis store busker på og en grøn trøje. Han havde blå øjne og mørke øjenbryn. Hans næse var ikke ret stor, og det samme med ørene. Da han kom i skole, lagde han straks mærke til, at Peter stod og drillede en af pigerne fra klassen. Casper og Peter gik i klasse sammen, men de var ikke ligefrem de bedste venner. Peter var 14 år og var en høj lyshåret dreng med blå øjne, lyse øjenbryn og en lidt stor næse. Hans øre var ikke store, men heller ikke små. Han irriterede og drillede næsten altid pigerne, og når de fik nok, drillede han nogen af drengene. Casper ignorerede ham bare og fortsatte ind i skolen og så hen til klassen. De startede dagen ud med matematik. Casper var rigtig god til matematik, men det var ikke altid lige godt. Det var ikke alle, der var lige gode til matematik, og dem der var nær så gode kunne godt blive sure på Casper, fordi han havde let ved det, og de kunne ikke finde ud af det. Da det ringede ud skyndte alle sig ud for at have det sjovt og glemme alt om matematik. Casper skyndte sig, ligesom alle de andre, også ud. Casper plejede at kravle i et bestemt træ, og det gjorde han også i det her frikvarter. Træet var et stykke væk fra en legplads, hvor de fleste var i frikvarterene. Det var et rigtig stort grantræ omringet af andre store træer, men ingen nær så store. Casper kravlede altid rigtig højt op og prøvede altid og komme højere op, end han havde kravlet op dagen før, eller frikvarteret før. Casper fik en god start og kom hurtigt højt op. Han tænkte, at han kunne slå sin rekord og komme rigtig højt op. Lige da han havde tænkt den tanke, P H C H rundt i træet her? Bliver det ikke kedeligt i C da slet ikke snakkede til ham. Hans fod gled, og han mistede grebet om grenen, han holdte om. Han faldt ned og røg imod en masse af grenene. Han landede hårdt på hans fod, og hans ankel vrikkede P H rgte han, imens han fortsat grinte V C S P Haha vil DU hjælpe mig? Nej, du kan da klare dig s C tog sig til anklen. Nogen henne ved legepladsen hørte nogen snakke i baggrunden og så så, at Peter bare stod og kiggede ned, imens han snakkede. De besluttede sig så for at undersøge, hvad han kiggede på, og hvem han snakkede med. Da de kom hen til ham, lagde de straks mærke til, at Casper lå og havde store smerter. Der var nogen der skyndte sig hen til en lærer, imens de andre hjalp ham op og sidde og snakkede med ham, indtil der kom en lærer. De prøvede at hjælpe Casper op og stå, men det gjorde for ondt i anklen, så han kunne ikke. De ringede så efter en ambulance og informerede 1