Benny Grünfeld og hans familie blev ført væk fra deres hjemby, Koloszvar, i Ungarn til udryddelseslejren i Auschwitz i april, 1944. Da de kommer hen til lejren bliver de delt i to grupper, dem der kan bruges til arbejde i den ene gruppe, og dem der ikke kan i den anden. Dem der ikke kunne bruges kom i gaskammeret, der i var Bennys lillebror og far. Benny og han bror Herman holdte tæt sammen, de ville bare overleve det, de ville ikke dø på den måde. Allerede den første dag, blev han udvalgt til at skulle i gaskammeret, men han sneg sig væk fra gruppen, og gik hen til Herman da mørket faldt på. Sulten var hård, og de var trætte. De fik en meget lille del mad, i forhold til alt det arbejde. I Auschwitz er der op til flere lejrorkestre. I Buna-Monowitz står orkesteret på en platform og spiller en tysk march, hver gang de går forbi dem, ud og hjem fra arbejdet. Torsdag den 18 marts, skulle de vest på, hvis man ikke kunne holde til den lange gåtur blev man skudt. I Dora-Mittelbau fik de et bad, efter 10 dage i en åben godsvogn med døde og døende mennesker. 50 fanger skulle henrettes, og Benny skulle havde været en af dem, hvis hans formand ikke havde fået ham strøget af listen. Endnu engang overlevede han. I april 1945 så Benny en kampvogn kørerne hen mod dem, imens han spiste birkeløv fordi han var så sulten. Da krigen er overe flytter han til Sverige, hen til sin bror Herman. 3 gange i alt har Benny været tæt på at blive henrettet, men hver gang er han kommet ud af det, på en eller anden måde.
Det er gratis at oprette en konto