Det at være ung og teenager indebærer utrolig mange ting. Man har tusinde spørgsmål til livet og en selv. Man føler livet er som et stort spørgsmålstegn. Man har hele tiden i tankerne om jeg er god nok? Hvad er meningen med livet, har jeg den rigtige krop og hvem er jeg endelig? Det er i hvert fald noget mange unge ofte tænker over, i løbet af deres teenager liv. Jeg har desværre ikke svar på nogen af de mange spørgsmål, man som teenager kan have. Hverdagene er meget de samme, man vågner og foretager sig de samme ting som dagen i går, med den samme kedelige skoledag som føles som flere år efterfuldt af lektier, fritidsaktiviteter og fritidsjob.
Dengang man var mindre glædede man sig rigtig til at blive teenager. Man fik aldrig rigtig sat pris på, hvor meget frihed man havde dengang før det hele, var ovre og et nyt kapitel i ens liv startede. Jeg troede dengang at teenagerlivet var overdrevet fedt, at hver eneste dag ville være en fest. Det er den samme opfattelse jeg har af det at blive voksen. Man drømmer om at have det fedeste job, tjene flest penge, kør rundt i de vildeste biler og have det dyreste hus. Hvilket nok er meget urealistisk da det kun sker for de færreste. Men man har vel lov at håbe. Det sociale fællesskab i skolen eller i sportsklubben spiller også en stor rolle i en teenagers liv. Det sociale har også stor indflydelse på ens selvopfattelse, som ung. Ens udseende betyder jo helt vildt meget, da man bliver vurderet efter, hvordan man ser ud og ikke så meget efter ens personlighed.
Det er gratis at oprette en konto