"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.” -Sokrates,(400 år f.Kr.)
Dum, selvoptaget og doven. Sådan er ungdommen også blevet udskældt for at være firehundrede år før vores tidsregning - og helt frem til idag. Derfor hverken provokerer eller støder det mig, når Mark Baurlein kommer med påstanden, at nutidens unge hører til historiens dummeste. I virkeligheden får det mig bare til at ryste på hovedet: De ældre vil altid have brug for at vænne sig til det nye og moderne - og internettet er ingen undtagelse.
Dog har Mark Baurlein ret i, at nogle unge bruger internettet forkert - det nytter ikke noget, at jeg kigger rundt i min folkeskoleklasse og ser at halvdelen af de andre elever distraheres af f.eks social medier; billeder skal ‘likes,’ beskeder skal tjekkes og der skal da også lige en lille opdatering til, om hvad der sker i venners- og bekendtes liv. Det er utrolig problematisk - i de ældste klasser i folkeskolen og opefter er der ikke råd til ikke at følge med.
Det er gratis at oprette en konto