Jeg starter mit essay. Tankerne om internettets indflydelse på vores verden flyver igennem mit hoved. Inden første komma er blevet sat, strømmer beskeder fra facebook ind. Snart er mine tanker et helt andet sted. Den endeløse lyd, der hurtigt bliver erstattet med de utallige beskeder, efterfølges af en forventning om en besvarelse inden for få minutter. Jeg kan mærke, at stress og anspændelse breder sig i min krop. Jeg indlogerer mig på facebook, og snart er jeg inde i en verden, hvor fokuseringen og koncentrationen på skolen er forsvundet, erstattet med de sociale medier. Internettet spiller en afgørende rolle i vore liv, der kan påvirke vores koncentration. Internettet har givet os en forbindelse til ubegrænset data. Data, der kan besvare spørgsmål inden for en begrænset tid. Har denne nye adgang til viden blot forenklet vores liv, eller har den bragt os stor nytte? Er vi desuden blevet til bedre mennesker på grund af internettet?
Internettet har gjort livet lettere, hvilket vi dovne mennesker, der oftest springer over der, hvor gærdet er lavest, er temmelig tilfredse med. I stedet for at tage ned til biblioteket, og bladre igennem en tyk bog for at opspore svaret, kan man nu finde den enkle vej til viden igennem internettet. Desuden har det muliggjort en ny adgang for forbrugere at handle på tværs af landegrænser, ved at benytte sig af online shopping. Skønt, men er denne enkle løsning nødvendigvis den rette? Jeg fortsætter min efterforskning af internettets bidrag til vores viden. Internettet har blandt andet betydet, at børn i mindre grad ser det sjove i at tage ud og lege, og sidder derfor hellere afsondret foran skærmen og lukker sig ude fra verdenen. Denne omvæltning har medført, at børn ikke længere får deres daglige motion, at den sociale kontakt bliver mindre personlig, da den nu sker over internettet, og man ikke oplever den samme sociale forbindelse som tidligere.
Det er gratis at oprette en konto