Jeg var urolig og klamrede mig fast til kufferten. Jeg havde en underlig fornemmelse af at nogen eller noget fulgte efter mig. Svedet løb ned af panden på mig. Jeg kiggede bagud flere gange men der var ikke andet end træer og buske. Men det kriblede stadig i kroppen. En eller noget fulgte efter mig. Skoven føltes uendelig lang. En pludselig lyd af en kvist der knækkede bag mig gav kuldegysninger i hele kroppen. Jeg ville ikke kigge bag mig, men gjorde det alligevel. Da jeg kiggede, var der ikke noget, i hvert fald ikke andet end et egern, der sad og gnave i et agern. Jeg åndede lettet op og fortsatte med at gå. Men det føltes stadig ikke rigtigt. Det blev tværtimod værre. Hjertet galoperede af sted. Lyden af en kvist der knækkede kom igen. Jeg vendte mig, hvor der denne gang ingenting var. Pludselig stivnede jeg og stod musestille. Jeg hørte noget bag mig. Denne gang lige bag mig. Lyde af dybe vejrtrækninger kom bagfra, lidt ligesom en gal tyr til tyrefægtning. Før jeg nåede at vende mig om blev jeg slået bevidstløs.
Jeg vågnede med en kraftig hovedpine, og en kæmpe bule i baghovedet. Med lukkede øjne mærke jeg rundt om mig på jorden. Pludselig går det op for mig hvad der var sket. Min kuffert var væk. Men da jeg leder lidt omkring opdager jeg at det sted jeg er, ikke er det sted jeg blev slået ned. Jeg er ganske vist også i en skov men ikke den samme. I denne skov havde træerne alle sammen røde blade. Der var en klar himmel. Skoven var fyldt med kun en slags dyr, og de var ikke generte. Det var næsten irriterende. Men jeg havde aldrig set disse dyr før. De var små med hvid pels, store øjne og noget lignende en grisetryne. Alt føltes trygt.
Det er gratis at oprette en konto