Det positive livssyn: en kritisk analyse

I dagens Danmark er det at være meget positiv, blevet en ny trend. Danskere mener at for at man ikke mister kontrollen, skal man bare se verden, som et sted fyldt med enhjørninger, regnbuer og roser. Ligegyldigt hvad verdenen smider i ansigtet på os, skal bare smile af det, og tænke glade tanker. For så vil problemet forsvinde af sig selv, og verden vil igen være et fantastisk sted, for alle(Så længe de også er positive). Denne nye trend har bevæget sig ind på de sociale medier, hvor folk fremstiller sig, som om at deres liv er perfekt. Det er som om at de lever i paradis. Men alt det er blot en facade, for bag skærmen sidder et fortabt menneske.

Marianne Eilenberger mener, at vi har bevæget os ind i en ny generation, generation ”because you’re worth it”, hvor vi har redefineret ordet ’karma’. Vi har lavet en karma-ligt, hvor i stedet for dårlige gerninger, bliver sendt tilbage, betyder det nu, at der kun findes godt, de dårlige ting der bliver sendt tilbage, er pludselig blevet gode. Men er der ikke brug for både godt og ondt? Vi kan forestille os to personer, den ene er fra ”because you’re worth it”-generationen, han eller hun ser kun godt i verden, de eneste tanker der kører igennem hans eller hendes hoved, er positive tanker. Den anden er en realist, personen ser ikke kun det dårlige i verden, men heller ikke kun det gode. Hvis vi forestiller os disse to personer, hvem ville så rent faktisk være den mest lykkelige? Hvis man ser overfladisk på personen igennem Facebook, vil den positive selvfølgelig virke som den lykkeligste, men hvis vi går lidt længere ind, i personens egentlige tanker, vil realisten nok ende med at være den mest lykkelige. Hvis man tænker over det er det logisk nok, for hvis alt er godt, hvad er så egentligt godt? Mens hvis at man godt kan se det dårlige, så vil selv de gode ting, virke bedre, end hos den meget positive. Man kan sige, at for en person der er både negativ og positiv, er det nemmere at få et ”lykke-boost”. På samme måde, virker det modsatte for den positive, for hvis man en dag bliver ramt af noget meget slemt, f.eks. dødsfald, fra en person, der stod en meget nær, kan man ryge i fortvivlelsens sorte hul. Der er jo også den tredje gruppe, de negative, dem som allerede ligger i fortvivlelsens sorte hul. Forskellen mellem dem og de positive, er dog at dem der er negative ofte ikke selv vælger det, da de ofte har sygdomme.