Jeg skriver til dig da du er en af mine tætteste og den jeg stoler mest på. Jeg er i en periode i mit liv som jeg frygter, aldrig vil gå over. Mit liv er gået i stå, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre intet er som før.
Min mand og jeg har i langtid haft en fælles drøm om at vi skulle flytte til Amerika for at prøve lykken et andet sted, da der i Amerika er gratis jord og større chance for rigdom. Jeg sagde farvel til ham i Southampton på Englands sydkyst da han ville rejse i forvejen med 14 andre danskere, det var meget hårdt at sige farvel også selvom jeg godt vidste at vi skulle mødes igen i Amerika, så var det tanken om at vi skulle adskilles der skræmte mig mest, og jeg kunne allerede mærke at jeg savnede ham ekstremt meget da han lige så stille forsvandt med skibet ud over havet. Jeg viste allerede inden han rejste, at jeg ville komme til at savne ham alt for meget, derfor havde vi en aftalte. Om at han ville sende telegrammer til mig under hele hans rejse, så jeg kunne få en ide om hvordan han havde det og om han var okay. Han rejste med skibet Titanic som var kendt for ikke at skulle kunne synke. Han rejste afsted med skibet den 10. april.
Det er gratis at oprette en konto