Det var en kold vinterdag i december, og jeg kan huske det præcis, som var det i går. Jeg steg ind i flyet, og jeg var fuldstændig parat til at tage på ferie med min familie. Det var bare mig, min mor, far, storebror og min lillesøster. Jeg var i godt humør, og der var ikke noget, der skulle sætte en stopper for, at vi endelig skulle have noget tid sammen. Vi havde nemlig i mange år nu ikke set særlig meget til hinanden, da jeg går i skole for at få en uddannelse som sygeplejeske, fra morgen til aften. Min mor og far er direktører i to kæmpe firmaer, så de er tit ude og rejse. Så er der min bror, han bruger det meste af sin tid, på at passe min 3-årige lillesøster, for han har hverken job, eller er i gang med en uddannelse.
Men altså, vi fandt vores pladser, plads 11 A, B, C, D og E. Alt var nu på plads, og vi sad på vores sæder, med vores iPods, iPads, mobiler og så var der min mor, som sædvaneligt havde sine have- magasiner med. Tiden var nu kommet til, at vi skulle lette, men jeg var den eneste af os fem, der lagde mærke til, at vi forlod gaten. De andre var allerede faldet i søvn, men jeg var lysvågen. Mine øjne lyste op som julelys, som et barns øjne når det er juleaften, og tid til at åbne gaver. Flyet kørte hurtigere og hurtigere, og så var vi i luften. Vi skulle flyve midt om natten, så efter 20 minutter blev jeg ligeså træt, som de andre. Jeg lukkede mine øjne, men pludselig hørte jeg at spektakel uden lige, oppe forrest i flyet. Det var stewardesserne, der havde væltet hele madvognen, så der lå sandwich, kaffe og te, sodavand og slik ud over det hele. Et værre rod, som nok ville tage lidt tid at fikse. Jeg begyndte næsten at bede til, at de blev hurtigt færdige, for min far var lige vågnet, og han er ikke hyggelig at være sammen med, hvis han ikke får sin kaffe senest 15 minutter, efter han er vågnet.
Det er gratis at oprette en konto