Analyse af klummen 'Vi lever i en gotisk lomme'

Klummen ”Vi lever i en gotisk lomme” er skrevet af Christine Boas Dabelsteen i Politikken 11 Januar 2011.

Christine Boas Dabelsteens hensigt med klummen er, at uddybe problematikken i samfundets fascination af de gotiske fortællinger. Hun påpeger at dette er et tegn på at der er nogle radikale problemer i vores kultur, dette fænomen sker i perioder, hvilket hun begrunder ved bl.a. at lave et flashback til tiden efter Første Verdenskrig, hvor folket også stimede til den gotiske genre for at få bearbejdet deres rædsler.

I klummen fremlægger Christine Boas Dabelsteen, hendes overordnede synspunkter på hvorfor den gotiske fortælling fascinere os. Christine Boas Dabelsteen udtrykker hendes mening om hvordan, at denne såkaldte fascination vidner om et samfund der er i krise, når de gotiske fortællinger viser sig som små sorte lommer i vores kultur kommer dette af, at vores fornemmelse for sikkerhed på mange måder er truet på grund af religiøse og kulturelle kampe, klimaforandringer, finanskrise samt en kollektiv mentaltilstand af åndelig underskud. Hun beretter læseren om hendes frygt for eventuelle farer som klimakatastrofen, terrorkrigen eller at finanskrisen en dag skulle ramme hende selv samt hendes nærmeste.

Dette føre hende videre til at argumentere for hvorfor netop dette, får hende til at søge hen til den gotiske genre, hvor hun dels kan træne sin ekstreme chok-, frygt- og erotiske følelse, hvilket hun på samme tid også prøver at flygte væk fra. Dette er selvfølgelig noget langt de fleste unge kan relatere til, vi lever i et samfund hvor der stilles ualmindelige høje krav til de unge, der nærmest skal leve op til det sublime hvilket er dybt uoverkommeligt, og ved at søge det gotiske genre bliver den unge draget ind i denne overnaturlige verden, hvor man kan forkaste sin rationelle fornuft og nærmest glemme den kropslige kontrol.