Jeg tænker tit på, hvordan den menneskelige psyke kan kontrollere alle de følelser, som den skal optage hver dag. Jeg tænker også på, hvordan den menneskelige psyke kan reagere så forskelligt fra person til person, hvordan nogle kan hade folk på grund af den samme ting, som andre kan elske folk for. Men jeg tror, at jeg er ved at forstå det, det er fordi vi er forskellige, vi er alle forskellige. Derfor er ordet, normalt, heller ikke længere et kendt ord for mig, dets betydning kan jeg ikke længere stå inde for. Normalt skulle det betyde, at det er måden størstedelen, af folk gør en ting på, eller at det er det, normale folk ville gøre. Men nu om dage kan det der er normalt ikke ændres, det fortæller ikke længere, hvad folk laver, men hvad de skal lave, og hvordan de skal gøre det.
Jeg synes ikke, at man er forpligtet til at følge normalen, man burde ikke leve sit liv efter de retningslinjer, som andre har levet deres efter, bare fordi det er det mest vellykkede. For så finder man jo aldrig en bedre måde at leve det på. Det er de store folk, de folk som har magten, der bestemmer, og vi kan ikke gøre noget ved deres måde at gøre det på. Men vi kan gøre oprør, vi kan være uenige, ja faktisk er vi i vores gode ret til at være uenige. Vi kan reagere positivt eller negativt på deres måde at styre det hele på. Men der er også en tredje mulighed, vi kan lade være med at reagere. Det kaldes at være passiv eller ikke at deltage. Men folk mener, at folk der ikke deltager ikke er en del af fællesskabet eller en del af normalen. Det er faktisk sjovt, at man siger det, for de mænd og kvinder der er nået helt til tops her i verden, var for det meste autister, eller led af en anden psykisk sygdom, der gjorde at de for det meste holdt sig for sig selv. Bare tag Bill Gates, det er for nyligt kommet frem, at han er autist og har været det hele sit liv.
Det er gratis at oprette en konto