Solen skinner. Tid til at stikke de fine porcelæns ben ud. Ud i solens varme stråler. Jeg sidder på den ruge træplade, ser på solens skær, der stryger over de gule marker. Den boblende fornemmelse af lykke, strømmer op. Et smil trækker på min læbe. Frihed. Frisk vind og varme. Solens stråler rammer mig. Går længere ind, end umiddelbart til at skue. Helt ind, til den lille knude, der ligner mest af alt et indviklet garnnøgle. Den knude der har siddet og knuget og vredet sig. Presser og trykker i brystet. Det er uforklarligt hvad det er, eller hvorfor den er der. Måske er det for udviklingen skyld. En del af det. Blive skubbet til, rusket i. For derefter, at kunne mærke de varme stråler ramme den blege og kolde hud. Kuldegysninger strømmer igennem hele kroppen. Det føles som at blive belønnet, få et klap på skulderen, et tak for den tålmodighed man har udvist i den lange vinter. For at havet holdt på den kolde, indviklede og uforståelige knude, garnnøglen, der har siddet fast. Ingen straf af den varme, livgivende, sol.
Solen er som medicin. Den varmer og løsner det hele. Fjerner og gør kroppen fri for alt. Solen hjælper med at rydde op og sortere. Få skubbet alt det unødvendige, overflødige negative tanker ud af systemet. Bane nye veje og plads til at tanke nye tanker og positive indstillinger. Solens varme stråler giver en fornemmelse af at man kan klare hvilken som helst udfordring der kunne dukke op. Gør os stærke mentalt og giver ny energi. Skaber en glæde og ro.
Det er gratis at oprette en konto