Centralnervesystemet og det perifere nervesystem arbejder tæt sammen. I begge nervesystemer er der sensoriske, motoriske og autonome nerveceller. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem består af nerver, der løber fra vores sanser til centralnervesystemet og nerver fra centralnervesystemet og ud til muskler, kirtler og organer. Der er nogle nervebaner, der sender signaler fra hjernen og andre der sender signaler til hjernen.
Centralnervesystemet:
Der er omkring 125 milliarder nerveceller i hjernen. Hver nervecelle i hjernen kan kontakte mange andre nerveceller.
Det perifere nervesystem:
Man inddeler det perifere nervesystem i tre dele. Det sensoriske system indsamler indtryk fra vores sanser. Det omfatter alle de nerveceller, der sender informationer fra vores omgivelser ind til hjernen og rygmarven. Det motoriske system styrer vores muskler, som er knyttet til skelettet, når hjernen sender besked ud til musklerne om at de skal trække sig sammen, og vores reflekser, hvor hjernen først får besked. Det autonome system styrer alle vores organer såsom hjerte, blære, tarme, lunger osv. Organer som fungerer uden at vi er bevidste om det - regulering af temperatur, blodtryk, tarmfunktion, iltindhold i blodet, CO2 indhold, glukose osv. Det autonome system er delt op i to systemer det parasympatiske og det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem fremmer funktioner som er nyttige i kamp- og flugtreaktioner. Det parasympatiske nervesystem fremmer funktioner, som er relateret til hvileperioder.
Det er gratis at oprette en konto