”For de sjældne fåsom vor gave forstå,som ej jordlænker binde,men hvis sjæle sig hævetil det eviges tinde,som ane det højei naturens øje, som tilbedende bævefor guddommens stråler,i sole, i violer,i det mindste, i det størst,som brændende tørstefter livets liv,
Guldhornene
”For de sjældne fåsom vor gave forstå,som ej jordlænker binde,men hvis sjæle sig hævetil det eviges tinde,som ane det højei naturens øje,
som tilbedende bævefor guddommens stråler,i sole, i violer,i det mindste, i det størst,som brændende tørstefter livets liv,”
Jeg har valgt disse 13 vers fordi jeg syntes de er meget relevante for budskabet og de indeholder nogle relevante billedsprog. Det vil jeg komme ind på senere i opgaven.Hvilket slags digt er det?Guldhornene er et episk digt skrevet af Adam Oehlenschläger. Det blev skrevet i 1802, kort efter hornene blev stjålet i Danmark. Det er et episk digt, fordi det fortæller en historie, der er et forløb - guderne skænker menneskene det første horn, fordi de skal lære, men menneskene ser kun guldet. De for det andet horn, men er stadig kun interesseret i guldet og udstiller det. Guderne tager hornene tilbage. Digtet har dog også nogle Lyriske træk, fordi der bland andet er tanker og følelser i digtet. Et eksempel kan være, gudernes tanker om den måde menneskene reagerer på, da de får guldhornene i vers 159-162: ”Men I se kun deres lue, ikke det ærværdigt høje! Sætte den som pragt tilskue for et mat nysgerrigt øje.” Guderne kan ikke lide at de har udstillet dem. Stemningen i digtet er også meget tydelige. For eksempel i vers 21-30: ” Skyen suser, natten bruser, gravhøjen sukker, rosen sig lukker. De øvre regioner toner! De sig møde, de sig møde de forklarede høje, kampfarvede røde, med stjerneglans i øje.” ResumeOldtidsforskerne leder efter noget, der kan vise hvordan oldtiden var. De leder i gravhøje og på marker, men de leder forgæves. Så mødes de nordiske guder og beslutter, at menneskene skal finde et Guldhorn. Ud fra det, kan de lære om oldtiden. Guderne beslutter også, at det er en skøn mø, der skal finde det. Natten bliver til en smuk dag, og den skønne mø kommer glad dansene hen ad marken. Hun snubler og der uddrager hun guldet fra den sorte jord. Menneskene leder vider efter mere guld i jorden. De kan nemlig ikke se det guddommelige i hornet. De finder ikke noget og der går et helt århundrede. Nogle mennesker ser kun hornet som en værdifuld genstand, mens nogle få andre forstår den gave, guderne har skænket dem. Guderne mødes igen og beslutter, at endnu et guldhorn skal findes på jorden. Det er til de sjældne få, som forstår gaven. Det er en bondesøn, der finder det. Men langt de fleste menneskene forstår, stadig ikke guddommeligheden, i det de har fået, de tænker kun på guldet, og udstiller dem. Guderne tager hornene tilbage, fordi menneskene ikke forstår gaven eller at værdsætte den på den rigtige måde.
Det er gratis at oprette en konto