Friedrich Nietzsche levede i Tyskland fra 1844 - 1900. Hans tanker om, at Gud er død, og at mennesker selv bestemmer, hvad der er godt og ondt, fik stor betydning i hele det 20. århundrede.
Nietzsches manuskripter
Nietzsches far døde, da Nietzsche var fem år. Han kom til at vokse op blandt kvinder, da han med sin mor og søster flyttede ind i farmorens hus. Hans søster fik efter hans død retten over hans manuskripter. Da hun blev nazist, fremførte hun ham som nazistisk filosof. Men Nietzsche var hverken anti-semit eller nationalist.
Nietzsches tilværelse
Nietzsche længtes efter, at livet skulle være som en vældig fest med dans, vin og musik. Han oplevede, at livet blev ødelagt af nationernes krige og af en streng moral og meget hykleri. Hans længsel blev ikke opfyldt i hans eget liv, da hans helbred var skrøbeligt. Han nåede heller ikke at opleve et lykkeligt kærlighedsforhold. Han endte med at blive sindssyg. Han kom derfor hjem til sin mor og søster igen for at blive passet.
Gud er død
Allerede som 24-årig blev Nietzsche professor i sprogforskning. I hans filosofi sammenligner han ord med mønter, hvis indskrift er visket ud. Ordet "Gud" er som en mønt. Indskriften er visket ud. Der er ikke nogen "Gud" bag ved ordet. Det er kun et ord. Da vi indså det, slog vi Gud ihjel.
Det er gratis at oprette en konto