Ventetiden er det vi mennesker nok hader mest på denne jord. Man skal ligefrem vente på alt, vente på døden, vente på mor og far, stå i kø og vente på at blive betjent og selvom der står, at ”det kun tager fem minutter” hos fakta, står vi alligevel i op til et kvarter, ja somme tider op til en halv times tid på at kunne betale vore varer og skride hjem! Du har købt dine varer, men orker ikke at lave mad. Du smutter ned på det lokale pizzeria el. grillbar, bestiller og venter fem minutter mere end lovet. Og så får du to ord som undskyldning, ”undskyld ventetiden”. Det redder ikke de fem minutter jeg glippede af Paradise hotel eller Gossip girl.
Som alle ved, kan det være rigtig stressende. Kommer du få sekunder for sent til bussen, så når du ikke på arbejde eller i skole til den rette tid. Falder du i søvn, så når du måske ikke at se den udsendelse i fjernsynet. Det gælder om at holde sig til klokken. Skulle man mene. I gamle dage klarede de det tilsyneladende meget godt. Dengang de endnu ikke havde opfundet soluret, men rettede sig efter solens position på himlen. De stop op, når solen stop op. Spiste, når maden var færdig, arbejde indtil de havde brug for pause, legede når de havde lyst og sov når solen gik ned. Dengang sagde de fx heller ikke ”Mød mig foran kiosken kl. 8.”. Jeg tror nærmere de ville have sagt: ”Mød mig ved daggry.” De kendte sikkert ikke engang følelsen af at have stress dengang. Jeg tror, at det må have været en utrolig nem og rar tidsalder at leve i. Hvor ingen kom for sent, og man ikke var afhængig af tiden. Før ventede man ikke, man så frem til. Men så blev soluret opfundet og dele af året blev til årstider. Nu havde de jo pludselig noget at vente på.
Det er gratis at oprette en konto