Fire mindeværdige dage i Tjekkiet

Søndag d. 2/9 forlod jeg Nordsjællands Efterskole i en bus fyldt med spændte unge mennesker, inklusiv mig selv. Turen går til Tjekkiet, Spindl.

Jeg stod tidligt op søndag morgen, og kastede de sidste ting i min meget store kuffert.

Et par timer senere kørte min far mig op til Nordsjællands Efterskole, hvor der var afgang 17.30.

Busturen var helvede selv. Min sidemakker og jeg havde besluttet at det eneste rigtige var at sove de næsten seksten timer væk. Men det var hele bussen ikke helt enige i. Der var støj og glade timer, høj musik og fællessang. Vi stod på færgen ved 22-tiden og vi kunne få opladt vores iPhones, så ingen sure miner herfra. Da vi kom tilbage i bussen efter en time og femogfyrre minutter, var det godnat for størstedelen af os. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten, da jeg jo ikke lå i min dobbeltseng derhjemme, men i et halvt-tilbagelænet bussæde, en lille pude og tæppe jeg delte med Catharina. Jeg er meget vant til at flyve, og jeg har hverken kørt i bus eller bil i mere end fire-fem timer. Næste gang jeg vågnede var kl 06.00 og Mette fortalte mig at vi nu var i Tjekkiet. Min første og ærlige tanke var noget a la: Er du SÅ færdig et gyseligt land! Tåge, ødelagte veje, ingen natur, nærmest hjemmelavede huse og ikke mindst uendeligheden af dette syn.