Bubbas drømmeeventyr

Bubba kiggede på sin mor, men hørte ikke efter. Hun havde lige fortalt ham, at hun skulle giftes med sin kæreste, Fred. Bubba hadede Fred. Han kunne ikke fatte det som hans mor fortalte ham. Hun vidste jo, at han hadede Fred. Han havde jo fortalt hende det. Men hun var åbenbart ligeglad med Bubbas følelser. Mens at alle disse tanker fløj rundt i Bubbas hoved, fortsatte hans mor med at fortælle ham, om hvordan Fred havde friet til hende. ”Gud, det var bare så romantisk. Først tog vi på restaurant, og spiste. Det var bare så lækkert, du ville bare elske det.Også gik vi en tur i måneskinnet. Og mens vi sad der på en bænk, hånd i hånd, og kiggede på havet, gik han ned på knæ, og spurgte mig, om jeg ville gifte mig med ham. Og så fik jeg denne her”. Da hun havde sagt det rakte hun sin hånd frem, og viste Bubba ringen. Den var flot, det måtte han indrømme. Den havde en stor diamant i midten, og nogle små rubiner rundt om formet som hjerter. Den havde nok været dyr. ”Jeg går lige en tur”, sagde Bubba. ”Okay, men kom ikke for sent hjem. Fred kommer til middag i dag, og jeg vil gerne have, at du hjælper til med at rydde op”. Bubba gik ud af døren, og tog sin cykel. Han satte sig op på den, og cyklede mod byen. Han regnede med, at han kunne finde nogle af sine venner derinde, som han kunne hænge ud med. Men på vej derhen, så han et gammelt hus, som han ikke havde set før. Der var et stort skilt, hvor der stod Indgang på eget ansvar! Som enhver 14-årig dreng med blot en lille smule action i blodet, ville han derind. Han cyklede ind ad den gamle grusvej, der førte ind til huset. Han stillede sin cykel udenfor huset, og gik op til hoveddøren. Den var låst. Han gik rundt om huset i sin søgen efter en indgang. Der var ikke andre døre, så han blev nød til at kravle ind af et lille vindue, som var blevet smadret. Da han var kommet ind, kiggede han sig omkring. Der var støvet, og der lugtede gammelt. Han gik hen til den nærmeste dør, og åbnede den. Det var et klædeskab. Der hang nogle gamle frakker inde i klædeskabet. Han skubbede dem til side, for at se, om der var noget andet derinde. Der var en dør. Han åbnede døren, og kiggede ind. Han kunne ikke se noget. Så han gik igennem. Da han kom ud på den anden side, var han et helt andet sted, end hvor han havde forventet. Da han gik igennem døren, troede han, at det var døren til en trappe, eller et lille hemmeligt værelse. Han havde ikke regnet med, at han ville komme ud i noget, der lignede en hel anden planet. Han vendte sig om for at gå tilbage til det gamle hus, men han kunne ikke. Døren var forsvundet. Han begyndte at kigge sig omkring, for at se om der var nogle mennesker. Det var der ikke. Han begyndte at fryse. I Valby hvor han kom fra var det juni og 28 grader varmt, så han havde kun et par shorts, og en T-shirt på. Han begyndte at gå. Han vidste ikke, hvad vej han gik, men han blev nød til at gå. Han ville jo fryse ihjel, hvis han bare stod, og gloede. Efter nogle timer fandt han det første tegn på liv: nogle fodspor, og noget gammelt ødelagt tøj. Han begyndte at følge fodsporene. Efter endnu flere timers vandring, fandt han et hus. Han gik hen til huset, og bankede på. Mens han ventede på at nogen skulle svare, kiggede han sig omkring. På begge sider af huset var der nogle store mure. De lignede en slags bymure.