Jeg var lige vågnet, og solen stod højt på himmelen og skinnede så fint ind af mit vindue. Det var varmt og jeg havde på fornemmelsen, at det her ville blive en god dag. Jeg stod op og tog mit tøj på, og gik derefter langsomt hen imod døren, imens jeg gned mig i øjnene. Jeg åbnede døren, og en duft af pandekager og spejlæg mødte mig. ’’Hvor jeg dog elsker duften af morgenmad’’ tænkte jeg, imens jeg kunne mærke et lille smil trænge sig på. Jeg bevægede mig nedenunder, og satte mig til bords. ’’Godmorgen solstråle’’ lød det fra køkkenet. ’’Godmorgen’’ mumlede jeg, da jeg stadigvæk halv sov. Jeg så mig omkring i den rodede spisestue. ’’Er Johan kørt?’’ spurgte jeg. ’’Ja, han er taget på arbejde, og jeg skulle for resten hilse fra far, og sige at han kommer kl 15.’’ Svarede min mor. Hun lød nervøs. Jeg kunne mærke at jeg blev vred indeni. Jeg hadede min far, fordi han var som han var, og havde forladt os. ’’Jeg har sagt det før! Jeg gider ikke, at glo på ham!’’ Jeg kunne høre spejlæggende sprutte på panden inde ved siden af. ’’Katrine.. Jeg ved godt at dig og far ikke har det bedste forhold, men han er jo stadigvæk din far.. og.. Jeg ved at det gør han meget ked af det at du har det på den her måde..’’ Nu spruttede panden ikke længere, og min mor kom gående med en tallerken fuld med æg, bacon og pandekager. Jeg var så indebrændt. ’’Det gør ham ondt at jeg har det på den måde med ham’’ De ord sad boret ind i min underbevidsthed. Det var da ikke mig der valgte at løbe med sekretæren, og det var da heller ikke mig der valgte jobbet, en eller anden lyshåret dulle og penge frem for en familie, og det var heller ikke mig som valgte, at lade min mor gå ned med depression pga. hans dumheder! ’’Hvordan kan du være så dum at tro det?’’ spurgte jeg. ’’Han er sgu da pisse ligeglad med mig, mine følelser og alle andre!’’ ’’Jeg tror ikke en skid på det der.’’ Jeg tog tallerkenen med æg og bacon, og begyndte at spise. Min mor så chokeret ud. ’’Det passer jo ikke. Din far elsker dig. Jeg ved godt han har dummet sig, men han er jo kun et menneske og jeg synes faktisk ikke det er fair at sige sådan.’’ Jeg sukkede og valgte bare at rejse mig, sige tak for mad og skynde mig ud af døren inden jeg gik helt amok.
Det er gratis at oprette en konto