Boganmeldelse: 'Leg med mord'

Borgerligt, akademisk, arbejdermiljø, religiøst eksempler

Personer (hvem?) …………………………….……………………………………………..5.

Hovedpersoner, bipersoner

Direkte – indirekte (alder, udseende – væremåde, holdninger eksempler

Tid (hvornår?) ………………………………………………………………………………6.

Bestemt historisk tid, nutid, fremtid – eksempler

Komposition (teknik – virkemidler) ………………………………………………………7.

Kronologisk, parallelle handlingsforløb, flash back (tilbageblik)

Fortalt tid (sprog – billedsprog?)

Sted (hvor?) ………………………………………………………………………………..8.

Geografisk bestemt sted, uangivet - eksempler

Tema (hvad?) ………………………………………………………………………………9.

Emne, problem – forklar

Hensigt (hvorfor?) ………………………………………………………………………10.

Hvad vil forfatteren med sin tekst?

Læserens mening (hvorfor?) ……………………………………………………………10.

Begrundet

Boganmeldelse » Leg med mord « [NAVN A]

Layout – Bogens navn » Du er morderen « Bogen er skrevet af Ngaio Marsh i 1936. Der er ingen illustrationer anvendt i bogen.

Resume/referat – Morbid jalousi er psykologisk diagnose, der beskriver en overdriven følelse af irrational, psykopatisk jalousi, som føre til stor utilfredshed og farlige handlinger. Det kunne have været én af de sikkert mange tanker der passerede revy for Ngaio Marshses opmærksomhed da hun sad og tog udgangspunkt i at morderen skulle være offer for utallige ugerninger, men også komplet sindssyg og på sin vis også meget passioneret, med hensigt på de bizarre mord han begår en lang række af gennem fortællingen. Og sådan indleder han sin brigade af gåder og bestialske mord som resultere i et så neglebidende klimaks i det afsluttende og yderst omfattende kapitel at man fristes til at sige at alle de foregående sidder, på trods af fuldendt spænding og underholdning i verdensklasse, blot var optakt til det endelige. Det faktum at der ikke bliver sparet på de våde vare i historien, (med hensigt til mængden af alkohol karaktererne indtager) samt den skarpe, spydige og til tider overfladiske og meget kyniske humor kombineret med de søde undertoner af engelske hyggelige dialoger, hvilke umiddelbart skulle opfattes som uskyldige og venlige konversationer, tegner de sidste penselstrøg som fuldføre den overdådige maleri som man umiddelbart skulle åbenbare sig når man kaster sig ud i dette helt og holdent førsteklasses krimi gys, med de søde undertoner af hygge, trods de maltrakterede mord af enkelte individer som man høre om, efterhånden som man stifter mere bekendtskab med historien og jo mere hensigt du for i fortællingen. Historien ændre med ét karakter da Bathgate stifter bekendtskab med det første mord, og herfra påtager han sig ansvaret at tilfangetage den skyldige, men på trods af Bathgates beskæftigelse med disse sager hele hans karriere, er der alligevel noget ved denne sag som fanger Bathgates opmærksomhed, og pirre hans nysgerrige væsen, desuden opnår gerningsmanden at appellere til den eneste sag, Bathgate ikke har kunne løse, ved at udstille ofrene på den samme barbariske måde som morderen gjorde i sin tid da Bathgate ikke havde de nødvendige beviser for at fælle ham. Bathgate ser sig nødsaget til at involvere og dedikere sig helt og holdent en sidste gang til en sag, inden han kan gøre krav på sin retmæssige pension. Bathgate bliver provokeret til at dykke længere og længere ned i den sindsforvirrede galnings dybe sind og yderst gennemtænkte spil. Romanen indledes med at den fiktive hovedperson med det klassisk engelske navn Nigel Bathgate modtager en besynderlig opringning af sin tidligere kollega, som åbner hans øjne for en række bestialske mord som tilsyneladende er begået i den lille provins by Nottinghill. Den ellers pensionerede politikommissær åbenbares for et spil som er iscenesat af den ukendte gerningsmand. Det virker som om ofrene har valget mellem liv og død, indforstået på den måde at hvis de svare korrekt på følgende gåde, springer morderen dem over og fortsætter til næste offer. Sådan fortsætter spillet indtil et offer svare forkert på gåden, og hermed i morderens øjne ikke fortjener at leve. Herefter går jagten ind på hvem der nu svare forkert. Bathgate påtager sig ansvaret, at finde den skyldige, men da han selv finder en gåde på hans skrivebord og derved vikles ind i den sindsforvirrede morders virvar af løgne og gåder og havner som midtpunkt i hans spil, kompliceres det hele, også eftersom morderen også involvere Bathgates familie.