Keynesiansk og neoklassisk økonomi i Danmark

Spørgsmål 2 til samf afl. Keyns og neoklassisk. Håber det er ok!

Danmarks økonomiske situation er desværre i øjeblikket ikke god, det er derfor op til regeringen igen at få gang i det økonomiske kredsløb, så Danmark kan opleve vækst. Vi kan se den dårlige økonomiske situation ved flere indikatorer, som underskud i den offentlige saldo og ikke mindst arbejdsløsheden. For at opnå vækst kan der benyttes forskellige finanspolitiske indgreb. Man taler om, der er to økonomiske skoler, der ligger som baggrund for en mængde økonomiske teorier, henholdsvis monetarismen og keynesianerne. De to teoriers forskellighed lægger i om hvorvidt, der er tale om indblanding fra staten i den økonomiske situation. I Danmark pt. er der brug for en indblanding, derfor skal der føres en ekspansiv finanspolitik. Forsimplet vil dette medføre, at der igen kan komme gang i væksten og folk kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. I og med at folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet vil det medfører et forøget forbrug, og dermed indtjening til virksomhederne.

Den keynesianske teori er opkaldt efter John Maynard Keynes. Keynesianernes syn på situationen i 1930 var at wall street i USA krakkede, økonomien var hårdt ramt fordi alle havde købt aktier og ikke kunne komme af med det igen. Aktierne var overvurderede og overskred virksomhedens reelle værdi. Skandalen satte spor i Europa, mange fabrikker afventede med at investere i frygt for noget lignede. Så der var således ingen velstand. Det medførte inflation i USA. Keynes løsning var at lave store statslige byggeprojekter, med statsstøtte byggerier i form af veje og broer. Det ville medføre at folk kom i arbejde og købte noget for deres løn som så andre igen kunne arbejde med at producerer. Staten skal låne penge og sætte gang i f.eks. byggeri af broer, skoler mm. Altså vil man, ifølge den keynesiankse teori, fremrykke offentlige investeringer og derved få folk i arbejde. Dette vil dog medføre et underskud på den offentlige saldo, men bil blive tjent ind igen af beskatning på arbejde. Staten omfordeler de riges penge så alle kan leve i samfundet. Det vi i dag kender som det velfærdssamfund hvor de rige betaler mest TOPSKAT for at de svage i samfundet også kan leve der. Ser vi på bilag 4 i det udleverede kompendium, kan man se at teksten er baseret på den keynesianske teori. Der gives udtryk for at Wall Streed i UAS burde have været underlagt offentlig regulering. Teksten mener, at hvis Wall Street havde været underlagt offentlig regulering, var det ikke endt ud i det, som det gjorde. Den neoklassiske teori (Adam Smith, David Ricardo og Alfred Marshell) basere på at man mener at der skal betales mindre i skat. Neoklassisk økonomi omhandler produktionsstrategier for virksomhederne. Ifølge den neoklassiske forståelse er virksomhedens eneste mål at maksimere deres profit. Man mener inden for denne teori, at krisenikke opstod pga., at markedet var dårligt, men simpelthen fordi bankerne ikke gjorde deres arbejde godt nok. Monetaristerne mener, at krisen burde vise, at det ikke er rigtigt at krisen kan genoprette sig selv og at hvis staten og politikkerne bare blander sig helt udenom, burde krisen kunne løse sig. De mener også at pengemængden er afgørende for det økonomiske aktivitetsniveau og inflation. Den lave rente sammen med den rigtige pengemængde i det amerikanske samfund var for eksempel udtryk for lempelig pengepolitik og det er dét, der skaber overophedning. Deres mening på en løsning af krisen består i at erkende, at det er den ekstra nytte og den ekstra omkostning, som en ekstra enhed af en vare forårsagede, der afgør varens pris, og ikke den samlede nytte eller den samlede omkostning. Andre aspekter er, at teorien tager udgangspunkt i det enkelte individs handlinger. Individet antages at handle rationelt, og den enkelte forbruger antages at have nytte af varerne. Forbruget vælges herefter, så nytten bliver så stor som mulig. Producenterne antages at gøre profitten så stor som mulig, men under givne priser. Priserne bestemmes herefter som ligevægtspriser, således at forbrug og produktion bliver lige store. Altså vil man, ifølge den monetaristiske teori, lade markedet styre, og ved hjælp af udbud og efterspørgsel igen få en ligevægtspris. Denne tilgang vil dog have en langsommere effekt, men det er sikkert at den vil give underskud på den offentlige saldo.