At opdage verden – ”Verden af i går” skrevet af: Stefan Zweig (1943)
I denne opgave vil jeg karakteriserer den gymnasieungdom, som Stefan Zweig har skildret i selvbiografien ”Verden af i går”. Hvilket forhold havde Stefan Zweig og hans omgangskreds til skolen og lærerne? Hvilke forskelle, ligheder og værdier kan man finde i Stefan Zweigs generation og den gymnasieungdom i dag?
Til at starte med skildrer Stefan Zweig den barndom han var velkendt og vokset op med, før han opdagede en helt anderledes verden. I barndommen befandt han og fællerne sig ”… pænt til rette med skolen”(Linje 1-2, s.4). De var nysgerrige og vidste ikke bedre end at lave deres lektier med tilfredshed. Men det sluttede, da de blev til unge mennesker, som havde mange nye drømme og visioner for fremtiden. ”Vi, der var kommet ind i gymnasiet som tiårs drenge, havde allerede i de fire af de berammede otte år indhentet og overfløjet skolen åndeligt”(Linje 5-7, s.4). De havde opnået og lært meget mere end deres stakkels lærere nogensinde ville komme til. Lærerne havde intet nyt at lære den nye generation, som de ikke allerede vidste. ”På skolebænken, hvor strengt taget nu kun vore bukser sad, hørte vi intet nyt og intet, der syntes os værd at vide – og udenfor, dér var en by af tusindfoldige adspredelser og inspirationer, en by med teatre, boghandler, universiteter, museer og musik, en by, hvor hver ny dag bragte overraskelser med sig”(Linje 11-16, s.4). Skolen var ikke mere værd at holde fast på, for de vidste alt om alting. Stefan Zweig skildrer i sin erindringsbog, hvordan han f.eks. oplevede timerne i skolen: ”Medens læreren holdt sit fortærskede foredrag om Schillers ”Über naive und sentimentalische Dichtung”, læste vi under bænken Nietzsche og Strindberg, hvis navne den brave mand aldrig havde hørt”(Linje 58-61, s.5) Derhjemme forstod man udmærket de unges lyst efter at lære noget nyt: ”Heller ikke hjemme behøvede man at frygte for modstand, for teater og litteratur regnedes blandt de >>uskyldige<< passioner – modsat kortspil og pigeforbindelser”(Linje 45-47, s.5). Stefan Zweig og hans omgangskreds opdagede en verden som var fuld af muligheder; det kunstneriske, musikalske og litterære. En verden som deres lærere aldrig ville komme til at kende eller forstå. De var unge og modige, de ville vide alt hvad der rørte på sig rundt omkring i verden: ”Vi ville vide alting, vi ville kende alt, hvad der skete på alle kunstens og videnskabens gebeter…”(Linje 62-63, s.5). En konstatering fra Stefan Zweig, at de ville komme til at vide alt, hvis de blot læste alt hvad de kunne få fingrene fat i:
Det er gratis at oprette en konto