Der var en skøn udsigt. Sommeren før, vrimlede her med legende børn og deres familier. De var ude og nyde den danske sommer selv holte jeg da mest om vinterens begyndelse for her kunne jeg sidde alene og se ud over strandens horisont uden at være under undrende blikke fra andre. Bedst holte jeg af at sidde der på bænken at indsnuse de sidste sommerlige dufte og at se på vintersolens lyse stråler, uden at jeg var nødsaget til at besvare nysgerrige blikke.
Jeg sad der, denne tidlige vintermorge før nogen andre var ude. Vi var flyttet til området for kun et par måneder forinden, og jeg havde endnu ikke haft mod til at møde mine nye naboer. Hvad ville de andre børn dog ikke tænke at en pige ikke kunne lege de samme lege som dem? Ville de andre piger le ad mig – når jeg ikke yndefuldt kunne føre mine fødder over et dansegulv eller når jeg ikke kunne løbe gennem sommer græsset under lege som Tagfat? Netop derfor fandt jeg det bedst at vente til sommerens stille forsvinden og at nyde de svage rosendufte lige inden vinterens hårdeste kuld.
Men jeg var ikke den eneste der var ude den første morgentime en ældre mand kom slentrende nede fra strandbredden, støttende med sin højre side til en stok, Inderligt bad jeg om, at han ikke ville se mig at han hurtigt ville forsvinde videre langs strandbredden. Men det gjorde han ikke Han styrede op af den lille trappe, op mod bænken og mig, Jeg ville gerne gå fra bænken og vidste ikke hvordan jeg ellers skulle forholde mig,Men manden havde set mig og smilede venligt, Jeg ville ikke kunne gå nu uden at virke ubehøvlet og uden at han ville lægge mærke til min fod. Forsigtigt trak jeg mine skørter lidt ned og glattede foldene ud i forsøget på at dække mine ben, men da stoffet kun nåede til mine knæ krydsede jeg mine ben med klumpfoden bagerst.
Det er gratis at oprette en konto