Før koloniseringen hed landet Matabele – Riget. De første indbyggere var khoisaner, som var jægere og samlere. De blev senere fortrængt af bantu – stammen, Ndebele – stammen og khumalo – stammen. Disse stammer har været uenige med de Shona sprogede stammer.
Under koloniseringen
Cecil Rhodes (engelskfødt sydafrikaner) underskrev i 1888 en aftale med Ndebelernes konge Lobengula. Dermed gjorde Cecil Rhodes et scoop da landet var meget rigt på mineraler såsom guld, diamanter og andre ædle metaller. Nu var Rhodesia åbnet for udnyttelse af deres ressourcer. I 1896-1897 gjorde Ndebelerne og Shonaerne oprør mod de hvides rovdrift af landet. Dette oprør blev kaldt første befrielses krig. I 1889 skaffede Cecil Rhodes sig en kontrakt med British South Afrika Company (BSAC) og kunne dermed udbytte Rhodesia som landet kom til at hedde. Denne tilstand holdte sig ligefrem til 1922. i 1953 blev den centralafrikanske føderation dannet, og da den senere blev opløst i 1963 krævede Rhodesia derefter uafhængighed men det ville den britiske regering ikke acceptere. Ikke før der kunne dannes et afrikansk majoritetsstyre. Den 11 november 1965 erklærede premiereminister Jan Smith, Rhodesia uafhængigt hvilket Storbritannien mente, var en oprørshandling. Jan Smith erklærede Rhodesia for republik i 1970, men det blev ikke internationalt anerkendt. Så presset på de hvide farmere og magthavere voksede hurtigt. Der dannes modstandsgrupper. Herunder bevægelsesgrupper der kæmpede for lige rettigheder. Muzorewa blev i 1979 indsat som premierminister men man manglede troværdighed i sin egen befolkning. I 1979 skulle de til London for at afslutte borgerkrigen. I 1979-1980 blev Storbritanniens Lord Somaes udnævnt til guvernør for at overvåge af revolutionsguerillaen blev afvæbnet.
Det er gratis at oprette en konto