Danskernes arbejde og samfundsteorier

Undersøg hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om danskernes arbejde og deres forhold til arbejde

Bilag C1 (figur 1) Ifølge figur 1 er Danskerne blevet mere arbejdsivrige, vi er sammen med Holland det eneste land der er i positiv fremgang i forhold til længere arbejdstider. Vores arbejde bliver en større del af vores hverdag, man kan sige det på den måde at systemverdenen fra 1995 og frem til 2006 har koloniseret livsverdenens 5 % mere. Altså at vi om året bruger 5 procent mindre i livsverdenen som ifølge Edmund Husserl er den primære reference til for al menneskelig tænkning og handlen. Edmund Husserl fik forinden Habermas om livsverdenen koloniseres af systemverdenen, en teori om beskrevet en teori om livsverdenen. Ifølge Habermas bliver vores livsverden, som er styret af subjektive holdninger, menneskers indbyrdes relationer og den kommunikative-handlen, gradvist mere koloniseret af systemverdenen som er styret af objektive holdninger, markedsmekanismer, strategisk egoisme og instrumentel handlen, og det understøtter figur 1, i forhold til Danmark.

Bilag C1 (tabel 1) Tabel 1 viser, at vi i Danmark har højere årlige arbejdstimer pr. person i alderen 15 til 64 pga. vores beskæftigelses frekvens er højere, selvom arbejdstimer pr beskæftiget pr. år er lavere end andre lande. Grunden til, at vores arbejdstimer pr person i alderen 15 til 64, kan være pga. kvinderne i andre lande ikke arbejder så meget, og igen kommer koloniseringen af livsverdenen ind over. Danske kvinder fuldførte deres kønsrollerevolution på arbejdsmarkedet, de fik skæret igennem og siden ”hippietiden” i 60’erne/70’erne, et godt stykke tid efter industrialiseringen i Danmark, har der kun været fremgang mht. danske kvinder på arbejdsmarkedet. Grunden til kvindernes revolution, var den tankegang der var omkring dem. tanker omkring de daværende kvinder var, at de ikke duede til andet end at være husmoder, og det ville de ikke være med til, de ville være ligestillet med mændene. Den nye tankegang fra kvindernes side kan begrundes med Thomas Ziehes teori om, at man i det senmoderne samfund skal være en del af en gruppe, at man skal være populær og man tænker over hvad andre mener om én. Subjektivisering beskriver han det som. I de gamle dage var det nok for kvinderne at blive bekræftet inden for hjemmets rammer, men efter der kom et brud på industrialiseringen med en IT- revolution, værdiskabelse og vækst indenfor IT-software og service, en trang til at være et gruppestyret individ, de skulle de ud og bekræftes som ligeværdige på arbejdsmarkedet. Industrialiseringen medførte en rastløshed, grundet, at vi konstant skal være parat til de uendelige muligheder der opstår i et senmoderne samfund. Som Baumann siger lever vi et ”indtil videre liv.” Subjektivisering går dog i mod Ziehes egen teori om ontologisering som handler om, at man i det senmoderne samfund søger efter et fast holdepunkt. Kvinderne havde et fast holdepunkt, de vidste hvilken gruppe i samfundet de tilhørte og folk respekterede det, men sprang ud fra de fast rammer og søgte efter en ny tilværelse i en senmoderne verden, som har bragt os radikaliserede individualister, og stor globalisering, samt er præget af usikkerhed og konstante forandringervi arbejder meget og vores arbejdstid er stigende i forhold til andre lande, vi er også det land der arbejder mest.