Jeg kiggede op på det store ur, der hang lige over døren. De to visere sneglede sig frem, og det var som om at når man kiggede på dem, bevægede de sig nærmest ikke. Som om de havde lavet en aftale med min fysiklære som bare stod og plaprede løs, selvom hun godt vidste at ingen hørte efter. Aftalen måtte gå ud på, at jo før vi sænker vores blikke og forsøger at høre efter hvad læren stod og talte om, ville viserne ikke rokke sig ud af stedet. Alt imens jeg sad og overvejede denne ide, gled blikket, helt ubevidst, over imod ham. Kasper. Før jeg vidste af det sad jeg og stirrede på ham. Da det gik op for mig, fik jeg nærmest et helt chok, og skyndte mig og kigge væk, "Men hvorhen?" spurgte jeg mig selv. Blikket endte selvfølgelig på det store ur igen. Viserne havde ikke flyttet sig en meter. Jeg var nødt til at vågne lidt op. Jeg puttede hurtigt mine ting ned i tasken og skyndte mig ud af klasselokalet. Nu var der frokost. Jeg skyndte mig at finde de andre og startede hurtigt en samtale om timen vi lige havde haft. Det tog ikke lang tid, at konstatere at jeg ikke var den eneste der ikke havde fulgt med. De andre fortsatte samtalen, den ene fornærmelse efter den anden. Jeg fik pludselig lidt dårlig samvittighed da jeg så hende gå forbi os med hovedet mod gulvet. Måske var hun ikke så ligeglad som hun virkede? Jeg skyndte mig hurtigt at finde et nyt emne. "Hvor skal vi sidde til frokost i dag?" sagde jeg, da vi trådte ind i kantinen. Det var egentligt et dumt spørgsmål, for selvom vi havde skyndt os derhen var der kun 1 bord tilbage. "Ja! Jeg ville foreslå det bord.." Svarede Lasse, imens han pegede på bordet. Vi skyndte os ned til bordet før det blev hugget af nogle andre. Jeg fandt en sandwich frem. Den var blevet lidt slatten i løbet af dagen, men stadig langt bedre end der lort i de serverede oppe ved den utroligt lange kø. Vi snakkede løs ved bordet og jeg gad egentligt ikke rigtigt hører efter. Det var sjældent at de havde noget interessant at sige. Også i dag var det noget fuldstændig ligegyldigt. Hvilken lære man synes var lækrest. ”Hvad med dig Tenna? Hvad synes du egentlig om Torben? Eller kigger du ikke på andre end Kasper?” spurgte Sarah nysgerrigt. ”Kasper? hvad er der med ham? Han tror han har det alle pigerne vil ha’, men har han overhovedet noget af byde på?” Jeg mente det jo egentlig ikke. Det var for nemt at hører, at det bare var noget jeg sagde for at melde mig ud af samtalen. De nåede ikke engang at kommentere mit svar, før Martine satte sig ved vores bord. Jeg kunne mærke hvordan det irriterede mig langt mere end det burde. Jeg havde brug for nogen at afreagere på og jeg følte at hun var den rette. "Hvem har givet dig lov til at sætte dig der?" Spurgte jeg hårdt "Ehm.. Undskyld, men der er jo ikke flere pladser tilbage" Ynkeligheden i Martines’ stemme fik mig til, at hade hende endnu mere end før. Hun var for nem, hun svarede slet ikke igen, det var ikke engang underholdende. Men nødvendigt. Hun måtte lærer at vise respekt overfor de store. "Og så fordi de andre ikke gad have dig, tror du så du bare kan trænge dig ind hos os? Det kan du godt glemme, skrid så!" Hendes blik blev mere og mere tomt. "Jamen, hvor skal jeg så spise min mad?" Spurgte hun. Jeg vidste godt at det jeg gjorde var forkert, men jeg kunne ikke lade være med at hade hende. "Er det maden der er et problem lille ven?" spurgte jeg. "Jamen så skal jeg nok hjælpe dig" Jeg gik over mod hende og over bag hendes stol, tog med ét bakken med hendes frokost på, og hældte de hele på hovedet i skraldespanden. Jeg smed bakken foran hende, lagde min ene hånd på hendes skulder og hviskede i hendes øre. "Skrid så!" Hun kiggede op på mig med øjnene fyldt at tårer, og jeg kiggede tilbage med et blik så fyldt af had at da hendes blik mødte mit, løb hun hurtigt ud af kantinen. Jeg gik over og satte mig igen på min plads, lod som om der ikke var sket noget og fortsatte min spisning. Resten af frikvarteret gik med at de andre nærmest var lykkelige over min måde at snakke til Martine på. Jeg lod mærke til at Kasper ikke kom til næste time. Han pjækkede aldrig. Jeg undrede mig over det. Og fik hele min time til at gå med, at tænke over det. De næste par uger så jeg aldrig noget til Kasper undtagen i timerne. Han var aldrig til at finde i frikvartererne eller efter skole. Jeg begyndte at blive urolig, og tænkte næsten hele tiden på hvad han lavede, og om det havde noget med mig at gøre. Det var først et par uger efter jeg fandt ud af hvad han havde haft gang i. Det viste sig at efter den dag, hvor jeg havde smidt Martines' mad ud, havde hun siddet ude på gangen, grædende hele frikvarteret. Kasper var kommet forbi, og havde trøstet hende. Da jeg hørte det, var jeg sikker på at alle mine chancer hos Kasper var væk for længst. Han ville aldrig have mig når jeg havde været sådan overfor Martine. Det viste sig nemlig at Kasper og Martine var blevet rigtig gode venner. De havde været sammen næsten uafbrudt de sidste par uger. Endnu en grund til at hade Martine endnu mere. Troede jeg. Indtil den dag hvor jeg kom i gruppe med Kasper i tysk. For ca. 3 uger siden ville jeg have set dette som en oplagt mulighed for at komme tættere på ham, men nu var alt min selvtillid forsvundet, og jeg følte mig ynkelig. Lige indtil... "Du... ehm... Tenna?" Jeg kunne høre usikkerheden i Kaspers’ stemme, og det gjorde mig nysgerrig på, at høre hvad han ville sige. "Ja?" Svarede jeg stille. "Jeg tænkte på... Nu når vi bor så tæt på hinanden... ehm... Ville det så ikke være en idé, at arbejde på det her derhjemme, måske?" Spurgte han. En lektiedate? Ikke ligefrem det mest romantiske i verden, men jeg tog hvad jeg kunne få. "Jo, det var da nok en god idé, Hvad med i aften?" Jeg kunne mærke hvordan min selvtillid voksede igen. Hvorfor hadet han mig ikke? Havde Martine ikke fortalt hvordan jeg havde behandlet hende? Det havde hun vidst ikke. Hun havde holdt tæt. Hun havde hjulpet mig, til trods for det jeg havde gjort mod hende. Da jeg fandt ud af det, følte jeg mig, som den værste person verdenen. Siden da har jeg haft stor respekt for Martine. Hun lærte mig noget vigtigt. Selv de små, kan hjælpe de store.
Det er gratis at oprette en konto