At være ung i dag betyder, at der er uendeligt mange ting, man skal forholde sig til. Det medfører mange tanker og følelser, som kan være svære at sætte ord på. Det ender ofte ud i en grad af ensomhed. Ensomhed bliver oftest visualiseret med en person med ryggen til - helt alene. Sådan kan ensomhed komme til udtryk, men den kan også leve ubemærket lige ved siden af os.
Omsorgsvigt kan betyde en stor del af tilgangen til livet. Lige så snart omsorgsvigt er en del af dit liv, kan du hurtigt lukke dig selv inde og døje med store problemer. Hvis du bliver psykisk syg eller får evt. depressioner bliver du hurtigt ensom, da du af en naturlig reaktion lukker alle ude og bliver automatisk ensom.
Aldrig har tallene for unge, der døjer med ensomhed været så høje. Det siges, at hver 10. pige og hver 16. dreng føler sig alene og ensomme, blandt de 13-15-årige i folkeskolens ældste klasser.
Så står man jo med det store spørgsmål, ”hvorfor bliver man ensom?”
Der er ikke en specifik grund til, at man bliver ensom. I bund og grund begynder det med, man har meget dårlig selvværd. For hvis man ikke gør noget for, at komme ind i et venskab, så er det heller ikke andres skyld, at man er ensom. Man må selv stå til ansvar og tage initiativ. Men med det mener jeg ikke, at man skal gøre alt for at blive set/hørt. Man skal fx ikke begynde, at gøre ting man føler sig presset til, fordi så er det ikke den rigtige omgangskreds som man er på vej ind i. I stedet kunne man være lidt engageret i andre, spørge ind til folk fx interesser, familie osv. På den måde får man også en samtale i gang. Så kan man også hurtigere finde ud af, om man i virkeligheden har de samme interesser.
Det er gratis at oprette en konto