Carpe Diem: En personlig refleksion

Carpe Diem"Lev livet, du slipper alligevel ikke levende fra det"

Ja, så gjorde jeg det sgu endelig. Så greb jeg nuet og skrev den stil, som jeg havde for her i min kære efterårsferie. Så kan jeg sidde her og spilde min tid på at skrive noget, som jeg ærlig talt ikke har lyst til at bruge min tid på. Det er da godt jeg lige fik et trælår i den fodbold kamp jeg lige spillede den anden dag, som så holder mig væk fra det meste fysiske aktivitet. Jeg spiller egentlig ikke fodbold normalt, men min storebrors hold manglede spillere, og grundet mangel på bedre blev det så mig. Når jeg tænker tilbage på den kamp var jeg et kæmpe eksempel på hvordan man griber nuet. På grund af mine fodbold evner startede jeg selvfølgelig ude i kampen, og jeg bliver skiftet ind da der er 20 minutter tilbage af kampen. Stillingen på dette tidspunkt er 0-0. Kort efter jeg er blevet skiftet ind står der 1-0 til holdet jeg spiller på, et mål jeg ikke er en særlig stor del af. Men kort efter vi har scoret udligner modstanderholdet til 1-1, og nærmest et minut efter de har udlignet, scorer de igen, og stillingen er nu 1-2 til modstanderne. Efter den scoring tænkte jeg: "Hvordan fanden kunne det lade sig gøre?" Vi var i en fin position, og nu var vi nærmest i helvede. Men på mærkværdig vis får vi vendt situationen og kampen ender 3-2 til os. Jeg lavede de to afgørende afleveringer til vores mål. På 20 minutter af en kamp på 90 minutter, nåede jeg næsten at blive kampens spiller, hvis det ikke var for at der var en dobbelt målscorer fra vores hold, var jeg nok også blevet det. Det de situationer i levet, jeg lever for. De situationer hvor der var forventet minimalt af mig, og jeg præsterede langt over maksimale. Så er jeg ligeglad med om det er fodbold, håndbold, matematik, venskab. De tidspunkter hvor jeg har gjort en handling, der gør at jeg kan være sindssygt stolt af mig selv, er der jeg lever livet til fulde. Det er der jeg griber nuet. Hvis jeg hver gang jeg gik på banen til en håndbold kamp, og spillede med det hjerte som jeg gjorde i den kamp, så var jeg blevet kåret til "kampens fighter" resten af mit liv. Selvfølgelig, når jeg spiller håndbold rammer jeg mange gange det der perfekte "tændingsniveau", hvor jeg vil slå ihjel for enhver bold. Men jeg er en naiv egoist, hvis jeg tror det er sådan.Jeg går rundt i mit liv og griber generelt nuet alt for lidt. Hvis man i hver en handling i sit liv, gav alt hvad man havde og prøvede sit ypperste, så vil livet i sig selv blive meget bedre. Jeg sidder f.eks. lige nu og ser programmet "Tak for i aften", der er lavet af Mick Øgendahl og Rune Klan. Og hold da kæft det er et dårligt program. Ikke nok med at jeg sidder og spilder min tid med det program, sent om aftenen, så sløver det mig også i at lave mine lektier. Lige nu har det faktisk påvirket mig så meget, at jeg valgt at inddrage det i mine lektier. Puha så er man altså ikke særlig godt kørende. I den nærmeste fremtid vil jeg prøve at gøre mig selv en lille smule bedre til at gribe nuet. Jeg vil fra nu af, ikke sidde og spilde min tid foran tv'et på programmer jeg i virkeligheden ikke gider at se. Så vil jeg slukket tv'et og bruge tiden på noget fornuftigt, det på et tidspunkt måske vil komme mig til gode. Så vil jeg måske på et tidspunkt komme til at udnytte det miste af min tid på den bedst mulige måde, og da vil jeg leve livet til det ypperste. Derfor vil jeg stoppe med at lave lektier lige nu, og så gå i seng.Godnat