Gør øjeblikket væsentligt

Jeg glæder mig til, at jeg kommer på mit drømmegymnasium, der hedder Flow. Jeg håber også, at jeg bliver sanger. Og at jeg får en mand og to dejlige børn. Og et kæmpe hus som vi alle kan bo i med en pool og musikstudie. Og to flotte biler. Så tror jeg, at jeg vil blive lykkelig. Men så skal jeg også lige vinde 1 million i lotto. Og så vil jeg blive lykkelig.Men hvorfor overhovedet tænke på det nu? Der er mindst 3 år til at det sker. Hvis det altså overhovedet vil ske. Skal jeg så bruge de næste 3 år på bare, at vente? Vågne op hver morgen og tænke at der er en dag mindre? Og hvad hvis det ikke sker? Vil min verden så gå under? Det er livet simpelthen for kort til at tænke på. Jeg giver Michael Wagner fuldkommen ret i, at vi ser for meget frem til noget, som vi tror, at vi vil blive lykkeligere over. At vi tænker for meget på, hvad vi skal nå og om, at ”vi skal bare liiiige”. Ifølge mit hoved ville vi på ingen måder blive lykkeligere, hvis vi fik en million kr. hver. Det vi burde sætte mest pris på, er folk, som sætter pris på os. Om jeg så vil komme til at bo med pool i haven, eller om jeg skal bo i lejlighed i et højhus. Jeg vil stadig være ligeså lykkelig som altid. Det er ikke materielle goder, det hele handler om. Det handler om, at vi skal være glade for det, vi har, og hvem vi har. Vi mennesker har altid haft den holdning, at vi har brug for det, vi ikke har. For hvis vi ser os om, er vi heldige, at vi overhovedet er lykkelige over livet. Imens vi måske kan sidde og græde over, at vi ikke har fået vores drømmejob, findes der flere millioner af mennesker, som aldrig har fået lov til, at gå i skole, fordi de er fattige. Det er også én af de grunde til, at jeg synes, at vi skal være mere lykkelige over, hvad vi har og se hvert et øjeblik som en oplevelse. Som Carpe diem betyder, skal vi gribe dagen. Være i ét med livet.Jeg kender en sang skrevet af en sanger ved navn Sanne Salomonsen, som har haft kræft, blodprop, hjerneblødning og endte i lammelser. I sangen synger hun om, at efter den tid hvor hun har været syg, gik det op for hende, hvor meget af livet hun var gået glip af ved kun at tænke på fremtiden. Om tilstedeværelsen i nuet. Men det kan bare ikke passe, at det først går op for os, når vi ligger syge og er ved at dø. Vi burde fra det øjeblik, vi bliver født og indtil, at vi dør kunne gøre hvert et øjeblik til et specielt øjeblik. Som en af mine venner sagde til mig engang: ”hvorfor gå og tænke på hvad man skal om to uger. Det kan være at i de 2 minutter, man kigger op i luften, og tænker, kan man blive kørt ned af en bil og blive dræbt”. Jeg kan tydeligt huske, at jeg syntes, det var et overdrevet eksempel, men han havde jo egentlig fat i noget.Efter min mening synes jeg selv, at jeg har været god til at leve livet i nuet. Ikke at tænke for meget på når jeg går ud af skolen, og skal på efterskole, eller når jeg bliver gift og får børn. For før jeg når at se mig om, er jeg pludselig blevet 10 år ældre.